Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
har jeg sjelden set. Det vilde være Synd ikke at
tage det Stykke med." Men jo længere han gik,
desto bedre blev Jorden, og han vedblev stadig at
gaa lige frem. Da han igjen stansede for at se
sig om, var Højen næppe til at øjne; Folkene, som
stode paa den, vare ikke større end Myrer, og neden
for kunde man lige skimte noget, der glinsede i
Sollyset.
„Nu har jeg taget nok ad den Kant," tænkte
Påkom, „det er paa Tiden at jeg drejer af. Jeg-
er ogsaa helt gjennemsvedt; jeg maa have noget
at drikke." Han stansede og gravede et nyt Hul,
som var betydelig større end de foregaaende. Da
han havde lagt Græstørverne i Bunke om det, løste
han Flasken af Bæltet og stillede sin Tørst, hvor-
paa han drejede brat af til Venstre. Han gik og
gik. Strækningen, som han passerede, var bevokset
med højt Græs, og Heden tog mere og mere til.
Påkom begyndte at blive træt. Han saa’ op mod
Solen: det var just lige i Middagsstunden. „Saa
er det paa Tiden at hvile sig lidt", tænkte han og
satte sig. Han spiste lidt Brød og drak Vand til;
men han lagde sig ikke. „Hvis man lagde sig,
kunde man gjerne falde i Søvn med det samme,"
tænkte han. Efter at have siddet lidt, rejste han
sig op og gik videre. I Begyndelsen faldt det ham
lettere at gaa, da Maaltidet havde hjulpet paa
Kræfterne; men Heden tog mere og mere til, lige
som ogsaa Søvnen begyndte at tynge paa ham;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
