Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Jorden, ser Pengene paa den; han ser den ældste,
der sidder paa Højen med Hænderne foldede over
Maven, og méd ét mindes han sin Drøm. „Ja,"
tænker han, „Jord har jeg faaet nok af, men vil
Gud ogsaa forunde mig at nyde godt af den?
Aa! jeg har gjort mig selv ulykkelig; jeg kommer
for sent!"
Påkom ser efter Solen. Den har allerede naaet
Jorden og er i Færd med at gaa ned bag Hori-
sonten. Påkom samler de sidste Kræfter, han har,
medens han lægger sig helt forover og næppe er i
Stand til at flytte Benene hurtigt nok for ikke at
talde. Endelig naaer han Højen; men lige som
han staar ved Foden af den, bliver det pludselig
mørkt rundt om ham. Han ser sig om: det var
Solen, der gik ned. „Aa!" stønnede han, „saa er
al min Møje spildt!" Han skulde lige til at stanse;
men Bashkirerne vedblev at skrige ned til ham,
og i det samme huskede han, at det blot nedenfra
torekom ham, at Solen var gaaet ned, medens
man endnu maatte kunne se den oppe fra Højen.
Han tog sig voldsomt sammen og løb alt hvad
han kunde op ad Højen. Her var der lyst endnu.
Han ser Huen for sig og bag ved Huen den
ældste, der sidder og ler, mens han holder sig paa
Maven. Påkom mindes paa ny sin Drøm, Benene
slaar sammen under ham, og med et højt Skrig
talder han saa lang han er forover, idet han lige
naaer at lægge Haanden paa Huen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
