Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Ak ja, men hellig Olaf! hvorfor var her ikke et Men
neske, et eneste et, som kunde gaa imellem ham og mig!
Hvor mange Gange, naar han var inde, satte jeg ikke Alf
paa Skjodet, vendte hans lille Ansigt imod ham, at det
kunde tale for mig; men nei! han forstod det ikke . . .
og dog strakte han Hcenderne imod ham og raabte Fa’er,
som jeg havde lcrrt ham; men nei, han forstod det ikke.
(Pause).
Jeg provcde paa at lade Ting tale for mig; jeg gjorde
en Troie til ham, saa godt jeg kunde, og gjemte den til
Aarsdagen efter vor Ankomst hid. Thi jeg holdt Regning
med den. Jeg lagde den paa hans Plads ved Bordet; han
blev underlig tilmode, da han saa den. Ingen af os var
god for at spise noget, men heller ikke tale. Graaden kom
over mig, og jeg maatte vende mig; da laa der lige bag
mig to nye, varme Dragter, en til mig og en til Alf; han
havde ogsaa holdt Regning med Dagen; han havde ogsaa
villet saa noget til at tale for sig. Jeg vendte mig om, han
grcrd, og da kastede j?g mig om Halsen paa ham, og vi
grcrd begge saa lcenge og bitterligt, at Alf ogsaa tog paa
at grcede. Men ingen af os kunde sporge: Skal vi vcrre
her lcrngere? hvorhen stal vi tage? Ingen af os turde
hore Svaret; han rev sig fra mig, tog Buen, gik ud og
kom ikke igjen for den anden Morgen! . .
Bystein.
Der kommer Halvard.
(Pause, hvori’ hun soetter sig).
Inga (rciscr sig).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
