- Project Runeberg -  Smaastykker /
95

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95
„Her kommer jeg med en liden Gut, som vil lcrre at
lcrse", sagde Moderen. „Hvad heder den Kroppen?" sagde
Skolemesteren og grov ned i Skindposen efter Tobak.
„Byvind", sagde Moderen; „han kan Bogstaverne, og
han kan lcrgge sammen", „Aa nei da", sa’ Skolemesteren,
„kom hid du Hvidhoved!" Dyvind gik bort til ham, Sko
lemesteren fik ham paa Fanget og tog Huen af ham. „For
en vakker liden Gut!" sagde han og strsg ham i Haaret;
Opvind saa ham op i Binene og 10. „Er det af mig, du
ler?" han rynkede Brynene. „Ja, det er det", svarte Oyvind
og stratlo. Da lo ogsaa Skolemesteren, Moderen 10, Bor
nene stjsnte ogsaa, de sik Lov at le, og saa lo de allesammen.
Dermed var Byvind kommen ind paa Skolen.
Da han skulde scrtte sig, vilde de alle gjore Plads for
ham; hau saa sig ogsaa lcrnge om, de hviskede og pegte;
han dreiede sig omkring til alle Kanter med Huen i Haan
den og Bogen nndcr Armen. „Nu hvad bliver det saa til?"
spurgte Skolemesteren, han holdt atter paa med Piben.
Idet Gutten stal vende sig mod Skolemesteren, ser han tcrt
ved Siden af ham nede ved Grucstenen og siddende paa
en liden rodmalet Lob, Marit med de mange Navne; hun
havde gjemt Ansigtet bag begge Hcrndcr og sad og glyttede
hen til ham. „Her vil jeg sidde!" sagde Dyvind rast, tog
en Lob og satte sig ved Siden. Nu loftede hun lidt den
Armen, som vendte mod ham, og saa paa ham under Al
buen; strax dcrkkede ogsaa han til sit Ansigt med begge
Hcrnder og saa paa hende nnder Albnen. Slig sad de og
skabte sig til, indtil hun 10, saa lo ogsaa han, Ungerne
havde seet det og lo med; da star det ind med frygtelig
stcrrk Stemme, men som blev mildere efter hvert: „Stille
Troldunger, Smaatsi, Spilleværk stille og vcrrer snille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free