- Project Runeberg -  Smaastykker /
103

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
til Alters idag", sagde hun, „han tcenkte vist paa dig".
„Nei, han tcenkte ikke paa mig", sagde Anders, „jeg kjen
der ham; han tcenker kun paa sig selv".
Der blev lcenge ikke sagt noget, Baard svedede, der han
stod, ffjont det var en kold Kveld. Konen derinde arbei
dede med en Gryde, det knittrede og bragede paa Gruen,
et lidet Spcedbarn grced engang imellem, og Anders vug
gede. Da sagde hun disse Par Ord: „Jeg tror, I begge
tcenker paa hverandre uden at ville vcere ved det." „Lad
os tale om noget andet", svarte Anders. En Stund efter
reiste han sig, han vilde gaa mod Doren. Baard maatte
gjemme sig i Vedskjulet; netop did kom ogsaa Anders for
at tage et Fang Ved. Naard stod i Krogen og saa ham
tydeligt; han havde lagt sine daarlige Kirkeklceder og gik i
den Uniform, han havde fort hjem med fra Krigen, Ma
gen til Baards, og som de havde lovet hinanden aldrig at
rsre, men lade gaa i Arv. Anders’s var nu lappet og ud
slidt, hans stcrrke, velvoxne Krop laa som i en Bundt af
Filler, og paa samme Tid Horte han Gulduhrct pikke i sin
egen Lomme. Anders gik didhen, hvor Risveden laa; iste
detfor strar at boie sig ned og lcesse paa sig standsede han,
hcrldede sig bagover mod en Vedstabel og saa ud mod Him
len, der var tindrende klar med Stjerner. Da drog han
et Suk og sagde: „Ja —ja ja; Herregud, Herregud!"
Saa lcenge Baard levede, Horte han siden dette. Han
vilde trcede frem imod ham, men i det samme krcemtede
Broderen, og det faldt saa haardt; mere stulde der ikke til
forat standse ham. Anders tog sit Fang Ved, strog saa
tcrt forbi Baard med det, at Kvisterne flog hans Ansigt,
saa det sved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free