- Project Runeberg -  Smaastykker /
112

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112
Bygdens gode Spillemand kunde ikke komme for se
nere, saa de indtil da maatte hjcelpe sig med den gamle,
en Husmand, som de kaldte Graa-Knut. Han kunde fire
Dandse, nemlig to Springere, en Halling og en gammel,
saakaldet Napoleonsvals; men lidt efter lidt havde han
maattet gjore Hallingen om til Skotsk ved at forandre
Takten, og en Springdands maatte paa samme Maade
blive til Polkamazurka. Han spillede nu op og Dandsen
begyndte. Byvind turde ikke gaa med strax, thi her var
formange voxne; men de halvvorne stog sig snart sammen,
puffede hverandre frem, drak lidt stcerkt M til Hjcrlp, og
da kom ogsaa Nyvind med; blev der i Stuen, Lystig
heden og Nllet steg dem til Hovedet. Marit var mest
paa Gulvet den Kveld, ventelig fordi Laget stod hos hen
des Bedsteforcrldre, og dette gjorde, at ogsaa Byvind saa
ofte hen til hende; men altid dandsede hun med andre.
Han vilde gjerne selv dandse med hende, derfor sad han
over en Dands forat kunne springe bort til hende, strax
den stutter, og det gjorde han, men en hoi, sortsmusket Karl
med stcerkt Haar kaster sig foran ham. „Vack Unge!" raabte
han og puffede til Byvind, saa han ncer var falden bag
lcrnds over Marit. Aldrig var noget saadant hcrndt ham,
aldrig havde Folk vcrret andet end snilde med ham, aldrig
var han bleven kaldt „Unge", naar han vilde vcere med;
han blev blussende rod, men sagde intet og trak sig tilbage
did, hvor den nye Spillemand, som netop var kommen,
havde sat sig og stemte op. Der var stilt indimellem Flok
ken, man ventede paa at hore de forste, stcerke Toner af
„ham selv", han provede og stemte, det varede Icenge, men
endelig saa hug han i med en Springer, Gutterne streg
og kastede sig, og Par for Par svingede ind i Kredsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free