- Project Runeberg -  Smaastykker /
119

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119
om, der var kommen lidt Kulde i Luften, saa det, der igaar
truede med at falde som Negn, faldt idag som vaad Sne.
Han tog pcia sig Snesokker, en laadden Hue, Ssmands
troie og Votter, sagde Farvel og gik med Bxen paa
Nakken.
Sneen faldt langsomt i store vaade Duster; han strcr
vede opover Kjelkebakken for til venstre at boie ind i Sko«
gen; aldrig. Vinter eller Sommer, var han for gaaen
Kjelkedakkcrne uden at huste noget, som gjorde ham glad,
eller som han lamgtes til. Ru var det eu dsd, tung Vei,
han gled i den vaade Sne, Kncecrne var stive, enten af
Dandsen igaar eller af Ulyst; nu folte han, at det var
forbi med Kjelkebakkerne for iaar, og dermed for bestandig.
Noget andet lamgtes han til, der han gik ind mellem Stam
merne, hvor Sneen faldt tyst, en ffrcrmt Nype streg og
flaksede et Par Favne bort, og ellers alting stod, som ven
tede det paa et Ord, der aldrig blev sagt. Men hvad det
var, han stundede efter, vidste han ikke tydeligt, kun var
det ikke hjem, heller ikke bort, ikke til Lystighed, ikke til Ar
beide, det var noget hoit tilveirs, lige op som en Sang.
Lidt efter samlede dette sig i et bestemt Nnste, det var at
blive konfirmeret til Vaaren, og ved den Leilighed vcere
Nummer en. Brystet bankede, medens han tcrnkte dervaa,
og forend han endnu kunde hore Faderens Nr i de stjcrl
vende Smaatrner, havde dette Nnste stcrrkere Slag i ham
end noget, siden han blev fodr.
Faderen sagde som scrdvanlig ikke stort til ham; de
huggede begge to og drog sammen i Hauger. De kunde
en og anden Gang modes, og ved et saadant Mode lod
Byvind tungsindig falde: „En Husmand maa stide me
get ondt." „Han som andre", sagde Faderen, spyttede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free