- Project Runeberg -  Smaastykker /
130

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130
for ulige mindre Anstrengelse og Kundskab havde faaet baa
de Opmuntring og Lsn; det var netop foråt staa stor i
hendes Dine, han havde arbeidet, og nu naaede hun leende,
hvad han havde arbeidet til med faa megen Forsagelse.
Hendes Latter og Spas brcrndte ham vaa Sjcrlen, den Fri
hed, hvormed hun bevcrgede sig, gjorde ham ondt. Han
havde undgaaet omhyggeligt at tale med hende siden hin
Kveld; der skulde gaa Aar hen, tcrnkte han; men Synet
af hende, saa glad og overlegen, hun der sad, det trykte
ham til Jorden, og alle hans stolte Forscrtter hang som
vaadt Lov.
Han forsogte dog lidt efter lidt at ryste af. Det
kom an vaa, om han idag blev Nummer i, og herpaa ven
tede han. Skolemesteren pleiede at blive lidt efter hos
Prcrsten for at ordne Ungdommen og siden at gaa ned og
fortcrlle dem Udfaldet; det var jo ikke den endelige Afgjs
relse, men det var, hvad Prcrsten og han forelobig var kom
men overens om. Samtalen i Stuen blev livligere, efter
hvert som flere blev provede og flap; men nu begyndte de
crrgjerrige at sondre sig stcrrkt ud fra de glade; de sidste
gik, saasnart de havde faaet Folge, forar meddele Foræl
drene fin Lykke, eller de ventede for andres Skyld, som ikke
var fcrrdige; de forste derimod blev mere og mere stille,
Binene saa spcrndte mod Doren.
Endelig var Ungdommen fcrrdig, de sidste var komne
ned, og Skolemesteren talte altsaa nu med Prcrsten. By
vind saa til Marit; hun var lige glad, men blev dog sid
dende, om for sin egen Skyld eller andres, vidste han ikke.
Hvor vakker Marit var bleven; blcrndende fin i Huden var
hun, som ingen han for havde seet; Ncrsen var lidt op
kastet, Munden smaalcrnde. Dinene var halvlukkede, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free