- Project Runeberg -  Smaastykker /
138

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138
aldrig har jeg lagt mig saa hengiven i Guds Villie og saa
glad i den. Marits Ansigt vilde strax frem igjen, og
det sidste, han endnu sandsede, var, at han laa og fristede
sig selv: ikke ganske lykkelig, ikke ganske, og at han svarte:
jo, ganske —; men atter igjen: ikke ganske; jo, ganske;
nei; ikke ganske —.
Da han vaagnede, huskede han Dagen strax, bad og
folte sig stcrrk, som man gjor om Morgenen. Han havde
siden i Sommer lagt paa Lemmen for sig selv, han stod
nu op, iforte sig sine nye, smukke Klcrder varsomt; thi
han havde aldrig havt saadanne paa for. Iscrr var der
en rund Klcrdestroie, som han mange Gange maatte fole
paa, for han blev vant til den. Han fik op et lidet Speil,
da han havde faaet Kraven paa og for fjerde Gang ogsaa
trak Troien paa. Da han nu saa sit eget fornoieoe An
sigt med det ualmindelig lyse Haar omkring ligge og le i
Speilet, faldt det ham ind, at dette atter bestemt var For
fængelighed. Ja, men velklcedt og ren maa da Folk faa
vcere, svarte han, idet han trak Ansigtet fra Speilet, som
var det Synd at se deri. Vistnok, men ikke fuldt saa glad
i sig selv for den Sags Skyld. Nei vist, men Vorherre
maa da ogsaa like, at en synes om at se godt ud. Kan
vel vcrre, men han likte vel bedre, du var det uden selv
at lcrgge saa meget Ma?rke dertil. Det er sandt, men se,
det kommer nu af, at alting er saa nyt. Ja, men saa
maa du ogsaa lidt efter lidt lcrgge det af. Han greb sig
i, at han snart over dette Emne, snart over hint gik og
forte saadan selvprovende Samtale, at ikke en Synd skulde
falde nedpaa Dagen og plette den; men han vidste ogsaa,
at der maatte mere til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free