Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
og Kammeret, hvidt Glas kommen istcdetfor gront og Vin
dueskarmen storre. Da han kom ind, var alting saa forun
derlig smaat, som han slet ikke havde hustet det, men saa
muntert. Klokken kakkede som en fed Hone, Stolene var
udffaarne, ncrsten som de vilde snakke, hver Kop paa det
dcrkkcde Bord kjendte han, Gruen smilte saa hvidkalket:
Velkommen; Lov stod og duftede laugs Vcrggene, Ener laa
stroct paa Gulvet og talte om Hoitid. De sutte sig ned
for at spise; men der blev dog ikke stort spist, thi han snak
kede uden Ophor. De betragtede Ham nu hver enkelt med
mere Ro, opdagede Forstjcl og Lighed, saa paa bet, som
var aldeles nyt ved ham, lige til de blaa Klcrdesklcrdcr,
han gik i. Engang han havde fortalt en lang Historie om
en af sine Kammerater og endelig sluttede, saa der blev en
liden Stands, siger Faderen: „Jeg forstaar ncrsten ikke et
Ord, af hvad du siger, Gut; du taler da saa overhcendig
fort." De slog ien Latter allesammen og Oyvind ikke
mindst; han vidste meget godt, det var sandt, men det var
ham ikke mulig at tale langsommere. Alt det nye, han paa
sin store Udfart havde seet og lcrrt, havde saalcdes grebet
hans Indbildningskraft og Opfatning og saaledes jaget ham
ud af vante Forhold, at Krcrfterne, der lcrngc havde hvi
let, var som opffrcemte, og Hovedet kom i uafladeligt Ar
beide. Endvidere lagde de Mcrrke til, at han havde for
Vane hist og her rent vilkaarligt at tage to, tre Ord op
igjen, atter og atter op igjen af lutter Travlhed; det var,
som han snublede over sig selv. Sommetider faldt det lat
terligt, men saa lo han, og glemt var det. Skolemesteren
og Faderen sad og speidede, om noget af Omtanken var
gaaet bort, men det lod ikke saa; han huskede alt, var selv
den, som mindte om, de burde losse Baaoen, pakkede strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
