- Project Runeberg -  Smaastykker /
177

(1860) [MARC] [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177
alt sprungen?" —„Fordi jeg maatte hvile." —„Og tale
med mig om Kjcrrlighed?" — „Jeg kunde gjerne gjore dig
den Glcrde at hore paa." „Medens Fugle sang," „og
de andre sov," „og de Klokker klang" „i den gronne
Skov."
Her saa de begge Marits Bedstefader at komme rus
lende ud paa Gaarden og at gaa hen til Klokkesnoren
forat ringe Folkene op. Folkene drog sig frem af Laa
ver, Skjul og Stuer, gik sovnige til Hestene og River
ne, spredte sig paa Marken, og om en Stund var alt
Liv og Arbeide paanyt. Kun Bedstefaderen gik ud af det
ene Hus og ind i det andet, tilsidst op paa den hsieste
Laaveklop og saa udover. On liden Gut kom springende
hen til ham, ventelig havde han raabt paa ham. Gutten
ganske rigtig nedover i den Retning, Pladsen laa, Bedste
faderen imidlertid rundt om Gaarden, idet han ofte saa
opover, og anede vel mindst, at det sorte oppe paa „Storste
nen" var Marit og Byvind. Men anden Gang var Ma
rits store Hund til Meilighed. Den saa en fremmed Hest
kjore ind paa Heidegaardene, og idet den troede, at den
stod midt i sin Gaardsforretning, gav den sig til at gjo af
alle Livsens Krcrfter. De hyssede paa Hunden, men den
var bleven vred og vilde ikke holde op, Bedstefaderen stod
nede og stirrede ende i Veiret. Men det blev endnu vcerre,
thi alle Gjtrternes Hunde Horte med Forbauselse den frem
mede Stemme og lob til. Da de saa, at det var en stor,
graabcnlignende Kjcrmpe, forenede alle de stridhaarede Fin«
nehunde sig om denne ene, Marit blev saa forskrækket, at
hun lob uden Farvel, Byvind midt op i Slagsmaalet,
spcrndte og slog, men de bare flyttede Kampplads og saa
atter isammen under grusomt Hyl og Spark, han efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:24:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smaastykke/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free