Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Gamle Ole raabtc imidlertid saa forfærdeligt paa hende,
da han kom i Stuen, at hun maatte mode frem igjen.
„Gaa hen og sii dig, Gjente; her er han, som stal have
Gaarden!"
„Vr det sandt?" siger hun uden selv at vide af det
og saa hsit, at det klang. „Ja, det er sandt!" svarer Ny
vind og klapper i Hcrnderne; dermed svinger hun om paa
Taaen, kaster det, hun har i Haanden, langt fra sig og lo
ber ud ; men Byvind efter.
Snart kom Skolemesteren, Thore og Konen; den
gamle havde faaet Lys paa Bordet, dcrkket med hvid Dug;
Vin og Bl bodes, og selv gik han bestandig omkring, lof
tede Benene endnu hoiere end scedvanlig, men dog bestan
dig hoire- Fod lcrnger op end venstre.
Forend denne lille Fortcelling ender, kan meldes om,
at fem Uger efter blev Byvind og Marit viede i Sog
nets Kirke. Skolemesteren styrede selv Sangen den Dag,
da hans Hjcrlpeklokker var syg. Han var brusten i Maa
let nu,, for han var gammel, men Wyvind syntes, det gjorde
sig godt at hore ham. Og da han havde givet Marit
Haanden og fort hende op til Alteret, mkkede Skolemeste
ren mod ham fra Koret, akkurat som Oyvind havde seet
det, da han sorgmodig sad ved hin Dands; han nikkede
igjen, medens Tcarene vilde op.
Hine Taarer ved Dcmdsen var Indgangen til disse
uer, og imellem dem laa hans Tro og hans Arden e.
Her ender FortaMngen om en glad Gut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
