Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4
Lærkerne synger, og Brokfuglen skriger,
Bonden gaar hjem fra sit Dagværk saa glad,
Stjernerne funkler, og Dagslyset viger,
Lyngblomsten dufter i Dugdraabens Bad.
Medens han stirred og drømte og tænkte,
læste paa Stenen, han støtted sig til,
fredlige Blund over Øjet sig sænkte,
slumrende sank han i Lyngene ned.
Se! da i Drømme en Yngling han møder,
venlig som Cimbrias skovkranste Kyst,
skøn som Guds Sol, naar i Purpur den gløder,
førend den synker til Havgudens Bryst.
Ynglingen standsed, han venligen smilte,
bøjed sig ned, der hvor Digteren laa,
og da han tyst ved hans Side sig hvilte,
vogted hans Slummer, han talte som saa:
»Jeg er din Skytsaand, paa mig kan du lide,
jeg er din Ven, sig! forstaar du mig ret?
Endnu som Børn gik vi Side om Side,
blæste Skalmejen, erindrer du det?
Husker du ikke de Ord, som jeg taled,
hvortil du lytted saa barnlig og glad,
naar det blev Aften, og Solen den daled,
og paa de lyngklædte Grave vi sad?
Dybt da jeg vakte Begejstringens Flamme,
aabned for Lynglandets Skønhed dit Bryst:
du dig forandred, jeg blev den samme,
mindes du slet ikke mere min Røst?
Husker du ikke, hvor ofte vi hvilte
her iblandt Lyngen og spøgte og sang?
Endnu naar Himmelens Stjerner nedsmilte,
gik vi blandt Højene mangen en Gang.
Svandt af dit Minde de venlige Drømme,
Lykken og Glæden, de tryllede frem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
