Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5
Eller har Tidens den mægtige Tømme
holdt dig i Aaget, berøvet dig dem?
O, nej! jeg ved det, du Heden ej glemte,
glemte vel nogen det lynggroede Land?
Ovre i Staden din Lyre du stemte,
digted den skaldede Ørken en Sang.
Svag er din Stemme, men ivrig din Stræben,
lad kun det første ej dæmpe din Lyst,
mangler det stundom paa Ord endnu Læben,
frygt ej, de kommer, de bor i dit Bryst;
naar blot din Sjæl ret til fulde fornemmer,
hvad endnu Sproget et Navn ikke gav,
naar i dit Hjerte sig Følelsen gemmer,
kalder nok Tiden den frem af sin Grav.
End est du ung! Og derfor du ej mægted
Tanken at gribe i dristige Flugt;
tro dog blot ej, at dig Stemmen blev nægtet,
Blomsten, som plejes, gør Aar jo til Frugt.
Naar i din Sjæl da Begejstringen gløder,
Tankerne dvæler ved Vestlandets Kyst,
vaagner den Længsel, som Ordene føder,
varsler de Stemmer, der bor i dit Bryst,
grib da din Lyre og syng blot om Folket,
det, du end mindes af Fortidens Drøm,
syng, hvad jeg lærte og ofte dig tolked,
medens vi vandred ved legende Strøm.
Saa skal jeg løse dit Hjerte fra Sorgen,
du skal faa Livet og Mennesket kær,
da skal, som forhen i Barndommens Morgen,
Engelen komme og være dig nær.
Savner du Lykke, og Glæden forsvinder,
trætter dig Staden, er Skæbnen for mørk,
blegner af Smerte og Sorg dine Kinder,
vend saa tilbage til Cimbriens Ørk;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
