Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
01
løse Gnier!« raabte han, »tror De, at jeg vil rafle
med Dem? Kom, som jeg siger, igen i Morgen,
og gaa nu, jeg har ikke Tid til at tale længere
med Dem.«
Taalmodig tog Niels sin Hat og udbrød:
»Godt, Hr. Qvist, godt! De behøver jo ikke at
blive hidsig for saa lidt, i Morgen kommer jeg
altsaa her ned efter Pengene, men det bliver
tidlig, thi jeg vilde dog nødig have, at De skulde
tro —«
»At De var saa ussel en Karl, som De virkelig
er, Folk kunde let faa ufordelagtige Tanker om
Herredsfogedens Skriver.«
»Ikke fordi man ser mig gaa ind til Dem,«
svarede Niels, »men det er nu ikke værd at tale
mere derom. Jeg gaar, spar blot ikke Jørgen
Kruse og Jan, naar De træffer paa dem, skyd
dem Arme og Ben i Stykker, slaa dem ihjel, hvis
De kan komme til det. De har fortjent det.«
Med disse Ord for han ud ad Døren og smæk-
kede den til efter sig, og Kontrolløren hørte ham
endnu længe tale med sig selv, mens han gik
tilbage over Heden.
Samme Nat, da Klokken i Kirketaamet slog
tolv, travede to Ryttere bort fra Løjtnant Qvists
Hus hen over den frosne Sti, som førte ind ad
Skoven til; begge var bevæbnede, og det saas
nok, at de var Grænseopsynsmænd, som drog
ud paa deres natlige Poster.
De red længe tavse ved hinandens Side uden
at tale et Ord og gjorde blot et lille Ophold en
Gang imellem, mens de svøbte sig tættere ind i
deres Kapper, til Værn mod den skarpe Vind,
som blæste dem i Møde fra Havet.
Det var meget mørkt i Vejret, og der skimte-
des ingen Stjerne paa Himmelen; desuagtet brød
Rytterne sig kun lidt om Vejen, men overlod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
