Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
»Gud give, det var saa vel!«!« ytrede Jan,
som uden at kunne indse, hvad Math havde i
Sinde, dog følte sig trøstet af den sikre Tone,
i hvilken han talte.
»I det mindste vil jeg prøve derpaa; jeg ved
nok, hvad jeg vover, Herredsfogeden er os paa
Nakken, og det er til ham, jeg gaar, men jeg
holder af din Fader, Jan! og for hans Skyld vil
jeg gøre, hvad jeg kan. Gaa du nu tilbage og
fortæl dem hjemme, at naar vi ses igen, skal alt
nok være godt.«
Med disse Ord gik Math hen i en Krog af Hu-
len, hvor han ombyttede sin pjaltede Dragt og
tog et skjult Redskab ud af et Hul i Stenmuren,
som han forsigtigt skjulte i en Lomme af Klæd-
ningen. Han vinkede nu stiltiende ad Jan, og
de forlod begge Taterhulen. Da de var komne
ovenpaa, skiltes de, Math tog Vejen gennem
Skoven, og Jan vendte med glad Fortrøstning
tilbage til sin Bolig.
Det var endnu ikke meget silde paa Aftenen.
Herregaardsfolkene vendte muntre og spøgende
hjem fra deres Markarbejde, Lærken sang over
Heden, og Urhønen kaldte sine Kyllinger sam-
men mellem Lyngbuskene, da Math lod sig til
Syne paa Gaarden.
Han steg med lange, hurtige Trin op ad den
brede Stentrappe, som førte til Herredsfogedens
Værelser, bankede rask paa Kontordøren og stod
snart Ansigt til Ansigt med Embedsmanden.
Denne var paa sin Side ikke lidet forundret over
dette uformodede Besøg; thi endskønt han meget
godt kendte Tateren og vidste, at hans hele
Bande havde opholdt sig i Egnen den foregaa-
ende Vinter, var han dog endnu aldrig truffen
sammen med Math, han havde ogsaa set igen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
