Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
nem Fingrene med ham, siden Bønderne ikke
besværede sig over nogen Ulempe.
»Hvad godt?« udbrød han i en barsk Tone,
da Math havde lukket Døren og nu stod tavs for-
an ham, »hvem er I?«
»Saamænd!« svarede Tateren med sin dybe,
rolige Stemme, »det er vel sjældent, at Folk af
min Slags kommer Fogeden saa nær, som jeg nu,
allerhelst frivillig; De har vel sagtens engang
imellem hørt tale om Mathias Abel, Føreren for
Natmandsfolkene; det er mig. Somme har ogsaa
føjet Hjeil tif mit Navn, fordi jeg kan tage paa
som denne Fugl.«
»Math Hjeil!« gentog Solberg med forstilt
Forundring, mens han paa samme Tid opirredes
af den rolige og kolde Tone, i hvilken den anden
talte, »hvad vil I her? I Erkespitsbub! dersom
jeg nu lod jer tage ved Vingebenet!«
»Vel kunde De det, Foged!« sagde Math ufor-
sagt, »men hvorfor skulde De gøre det? Det
kunde jo ikke volde Dem nogen Nytte og skade
mig. Jeg er kommen herop i et Ærinde, og der-
som De vil lade mig tale ud, saa lover jeg for,
at De tilsteder mig at gaa som jeg kom, fri og
uantastet.«
»Mener I det, uforskammede Karl!« udbrød
Herredsfogeden, »jeg skal dog vise, at jeg ikke er
bange for at handle, som jeg siger.«
Han rejste sig fra sin Stol, gik hen til Skrive-
bordet og greb en Klokke; men med en utrolig
Hurtighed stod Math ved Siden af ham og holdt
ham tilbage.
»Tøv en Kende, Dommer!« sagde han og
dæmpede sin Stemme, »dersom De blot lader
saa meget som en Lyd høres fra denne Tingest,
saa har jeg en Historie at fortælle Dem, som De
glemmer at le ad.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
