Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
ikke vred paa dig, gaa hen og spis med de an-
dre.«
Han satte sig ved Siden af Tonne, mens Mo-
deren uddelte Brød og Kød til de hungrige Børn.
Søren vilde intet have, han gav sin Part tilbage
og sagde, at han allerede havde spist nede hos
Krofolkene, men de stjaalne, længselsfulde Blik-
ke, han af og til kastede paa Maden, modsagde
disse Ord. Han satte sig lidt efter tavs og stille
ned paa Gulvet ved Bedstefaderens Seng og be-
tragtede ham og Jørgen.
Der gik en lang Tid hen saaledes. Da de smaa
var mætte, trak de sig atter tilbage til deres
Krog, og kort efter sank de, lænede op til hver-
andre, i en dyb og rolig Søvn.
Jørgen sad mørk og stille ved Siden af Ton-
ne og lyttede til hans Aandedræt, som stedse
blev tungere og mere besværligt. Jan stod med
et blegt Ansigt støttet op til Væggen lige over
for ham. Tonne vende sit Hoved om mod Jørgen;
han vinkede ad ham.
»Søn!« udbrød han, da denne bøjede sig ned
over Sengen, »nu skal jeg dø, jeg kan ikke skuffe
dig med noget Haab mere. Jeg har ogsaa levet
længe nok, længere end de fleste Mennesker, og
jeg vil forsvinde fra Jorden saa ubemærket som
Taagen fra Heden, naar Solen kommer, uden at
efterlade andet Minde end det, der lever i eders
Erindring. Ingen vil savne mig eller spørge,
hvor blev Tonne af? Vorherres Villie ske; jeg
dør alligevel fornøjet; kun et Ønske fik jeg ikke
opfyldt, ved du, hvad det var?«
»Ja!« svarede Jørgen rystet, »Du vilde se
ham derovre.«
»Rigtig, min Søn!« hviskede Oldingen med
et blidt Smil, »Kongen gad jeg set, det har i
mange Aar været min Ønske. Naa, lad det fare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
