Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Der er gaaet Aar hen, lange, bitre Aar, i hvilke
jeg forgæves spejdede efter en Udvej, men jeg
vedligeholdt dog Haabet, tabte ikke Taalmodig-
heden, nu kommer Lønnen derfor.«
Hans Øjne straalede i en uhyggelig Glans,
dybe, utæmmelige Lidenskaber gennemrystede
hans Indre, mens hans i Erindringen tilbage-
kaldte de Fornærmelser, Menneskene efter hans
Mening havde tilføjet ham.
»De har pint mig,« hviskede han atter efter
nogen Tids Tavshed, »spottet mig, gjort min
Ungdom til en mørk, glædeløs Vinter, deres
Foragt har hentørret og forbrændt mit Hjerte,
dræbt enhver god Følelse i mit Bryst og gjort
det til en Bolig for Hadets og Hævnens Aander.
O, Moder! Du som fødte mig, som opdrog og
plejede mig i min Barndom, hvorfor kvalte du
mig ikke straks, men lod mig leve til Spot og
Haan for alle? Dog stille — stille! Øjeblikket til
Gengæld nærmer sig, min Time slaar, og alle de
Drifter og Følelser, som endnu tumler omkring
i mig, skal blive tilfredsstillende.«
Han satte sig ned ved Pulten og skrev en
Fuldmagt til at gribe Jørgen.
Lidt efter traadte en af Stokkemændene ind
paa Kontoret og meldte, at de Folk, han havde
bestilt herop, var kommen.
»Godt!« udbrød Niels, »jeg skal straks kom-
me ned til dem. Der! der!« Han greb i Lommen
og gav Betjenten nogle Penge. »Bed Arrestfor-
vareren at give dem Levemaade for denne Mark,
og sig til dem, at de er fra mig.«
Stokkemanden tog imod Pengene og gik.
En Time senere skred Niels i Spidsen for to
djærve Bønder ned ad Vejen til Højhus.
Den ene af de Mænd, som fulgte med ham,
og som han i Særdeleshed stolede paa, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
