Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
anden levende Skabning paa Alheden end hist
og her nogle Kreaturer, som hvilede halvskjult
nede mellem Lyngbuskene, og hvis Brølen i
lange Mellemrum lød med hæse, udholdende
Toner.
Inde i Skoven sad to Mænd paa den blotte
Jord, i Færd med at antænde en Del Svovlspaa-
ner, som de omviklede med Mos og Blaartotter
og derefter puttede ned i et nylig gravet Hul. Det
var Math Hjeil og Jan.
»Se saa!« udbrød Tateren efter i nogen Tid at
have fortsat dette Arbejde, »lad det nu være nok
hermed; jeg mener, at vi har lavet dem et Baal
derinde, som snart skal drive dem op til os.«
Han rejste sig med en stille Latter, tog en
Spade og gav sig til, noget borte, at udvide en
smal Aabning, der var synlig i Jorden, under
en trøsket Egestamme, hvis Rødder næsten
skjulte den. Jan hjalp ham; da de var færdige,
satte de sig i tavs Forventning ved hinandens
Side paa en gammel Træstub, mens Hunden lag-
de sig ned foran Hullet, snøftede og udstødte en
dæmpet Knurren.
»Det skulde ærgre mig, om vi havde taget
fejl,« udbrød Jan sagte og bøjede sig hen imod
Tateren, »det lader ikke til, at de vil komme
frem.«
»Vær kun rolig,« svarede Math, »disse Græv-
linge er nogle sejlivede Dyr, de holder meget af
Varmen, men vi har gjort en Ild derinde i Hulen,
som selv den Onde ikke kan døje, hvorvel man
paastaar, at han er vant til Hede. Jeg saa dem
begge to i Morges lidt før Daggry luske om-
kring inde paa Grønpladsen efter Muldvarpe, og
sporede Hulen; Ungerne har vel allerede opsøgt
en ny, men paa de to gamle er vi altid visse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
