Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
gennemtrængende Stemme og holdt den hule
Haand for Munden, »kom nu.«
Med disse Ord gik han hen til Stedet, hvor
hans Baad var halet op, og da Jan kom til, skød
de den ned i Søen.
Alle tilstedeværende samlede sig omkring
Jørgen, da de mærkede hans Hensigt. De fleste
raadede ham fra at vove sig ud, og de enkelte,
som bedre kendte hans Mod og Bestemthed,
bad en Bøn for et lykkeligt Udfald. Da trængte
hans Kone sig frem. Hun omfavnede Smugleren,
og idet hun lagde sin Arm omkring hans Hals,
udbrød hun grædende:
»Aa Herregud, Jørgen! skal du nu ud igen?
Kan du ikke lade være denne Gang? Han har jo
vendt og kan nok klare sig selv. Mand! bliv
hjemme hos mig.«
»Jeg maa ud, Karen!« svarede Kruse, »han
kan ikke klare Kysten, det ser jeg bedre, bed
blot til Vorherre, at det maa gaa godt, og skulde
det endda slaa fejl, saa vil den fremmede Herre
derhenne tage sig af dig og af vore smaa. Far vel
du!«
Jørgen kyssede sin Kone og gik med lange,
faste Skridt ned til Baaden.
Jan stod i nogen Frastand fra Flora. Hans
Øjne hvilede ufravendt paa hende. Mens Jørgen
talte med Bramer, traadte han hende nærmere.
»Naar vi gaar ud paa en saadan Rejse, plejer
vi at lægge vore Hænder sammen og bede en
Bøn for et godt Udfald,« udbrød han dæmpet.
»Hvis De vil, saa bed De ogsaa for os. Jeg tæn-
ker, at Deres Ord hjælper mere end vore.«
Der var noget ubeskriveligt rørende i den til-
lidsfulde og fromme Tone, hvori disse Ord blev
sagt Floras Øjne straalede, hun var ikke i Stand
Smuglerens Son.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
