Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at svare. Jan kastede endnu et Blik paa hen-
de. Derefter gik han ned til Søen og steg i Baa-
den.
»Vi mangler endnu en Mand, hvem vil følge
med?« raabte Jørgen, idet han vendte sig op
mod Mængden. Men alle tav, og det bedste Bevis
paa hans Foretagendes Farlighed var, at blandt
disse djærve og modige Kystboere, som tilsam-
men var saa fortrolige med Farer og Ulykker,
ikke en eneste tilbød sig at følge.
»Lad det være, Jørgen! bliv hos mig,« raabte
Karen grædende, »gaar du og Jan under, hvad
skal der saa blive af mig og af vore Børn?«
Ogsaa Søfolkene bad ham derom, men Smug-
leren rystede paa Hovedet.
»Det er Synd at tænke saaledes,« sagde han,
»vi maa ud, og I er nogle Kujoner alle sammen,
at ikke en tør følge med.«
»Jeg følger med,« raabte pludselig en Stem-
me, og Ras sprang i Baaden. »Jeg har nok været
ude paa en værre Tur end denne,« vedblev han,
idet han tog Plads. »Jeg husker det saa tydeligt,
det kan være henved ti Aar siden, da jeg for
med en svensk Kuf til Rio, vi havde effen pas-
seret Kanalen —«
»Ja, jeg tror, at du har fortalt det, Ras,« sag-
de Jørgen.
»Har jeg fortalt det,« gentog Ras, »det er ikke
muligt. Det er en splinterny Historie.«
»Lad os vente med den til en anden Gang,
nu maa vi have vore Øjne og Tanker henvendt
paa ham histude.«
Endnu engang tilvinkede han Karen et Far-
vel og satte sig i Bagstavnen, mens Jan og Ras
med kraftige og bestemte Aaretag drev det lette
Fartøj ind i Brændingen. Men paa Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
