- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
175

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

kelse, ikke Udtrykket af den heftige Kamp, der
foregik i hans Indre, mens han tavs stod lige
over for hende, lænet op til et Træ, og hun satte
sig endelig, træt af Gangen, ned paa Bænken i
et Lysthus.

»Jo!« hviskede han ved sig selv, »jeg vil tale
med hende, blot denne ene Gang, sige hende
Farvel, og saa bort herfra. Søen bringer Glemsel
og Død.«

Han var ikke længere tvivlraadig; med faste
og hurtige Skridt bøjede han ind i en Sidegang
og gik hen mod Flora. Overrasket for hun op
ved Synet af ham, de nylig blege Kinder farve-
des med en svag Rødme, idet hun hilste ham.

»Tilgiv mig!« sagde Jan, og hans Stemme
skælvede i dette Øjeblik, »jeg forstyrrer maaske,
men jeg ønskede at tale med Dem, og da jeg saa
Dem alene, vovede jeg mig ind i Haven.«

»De forstyrrer ikke,« svarede hun og bemær-
kede først nu det blege og forstemte i hans
Træk.

»Jeg kommer for at sige Dem Farvel!« ved-
blev han, »jeg rejser bort, og kunde ikke forlade
dette Sted uden først at have takket Dem for
den Velvillie, De skænkede mig.«

»De rejser?« gentog Flora med en Tone saa
svag, at den næsten døde i Brystet. »Ved min
Fader eller Tante noget herom?«

»Nej!« sagde han, »jeg vilde først tage Af-
sked med Dem.«

»Hvorfor vil De da rejse?« spurgte hun med
et ubeskriveligt talende Blik, »De har jo aldrig
forhen ytret noget derom.«

»Jeg maa rejse,« gentog Jan med en skæl-
vende og svag Stemme, »mine Forældre vil nu
ikke savne mig, og det er vist tjenligt for mig at
komme bort.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free