- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
176

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

Flora formaaede ikke at beherske sig læn-
gere; hendes hidtil vedligeholdte Fatning var
borte; hun bøjede sig ned mod Bordet og græd.

»Og gives der da intet, slet intet Baand,«
hviskede hun, »som holder Dem tilbage her? Tal
dog, Jan!«

»De ved det,« sagde han klangløst, »der var
vistnok Øjeblikke, hvor jeg i Deres Selskab har
været for lidt Herre over mig selv, til at De skul-
de være uvidende om, hvorledes det staar til med
mig. Jeg troede længe at have Lov til at nære
disse Følelser, denne dejlige Drøm, uden at
ønske eller haabe paa Opfyldelse, jeg var saa
lykkelig, saa ubeskrivelig lykkelig derved og
indsaa først for sildig, hvor meget jeg fejlede.
Nej! De maa ikke afbryde mig, lad mig tale ud.
De erindrer den Samtale, der blev ført mellem
Deres Fader og Generalinde Rosendal, da jeg
sidste Aften var oppe paa Herregaarden. Bra-
mer talte om det urigtige i at elske over sin
Stand. Jeg ved nok, at han ikke sigtede til mig,
men hvad vilde han sige, dersom jeg traadte
frem og fortalte, at jeg var i et saadant Tilfælde,
at jeg, den ubetydelige, ringe, vovede at elske
et Væsen, som i Rang, Forhold, ydre og indre
Egenskaber stod saa uendelig højt over mig?
Derfor vil jeg rejse, det er det eneste, der kan
hjælpe; lever der end Følelser i mit Bryst, som
ingen Tid, ingen Magt formaar at undertrykke,
saa endes dog en bitter, kvalfuld Tilstand her-
hjemme.«

»Bliv hos mig,« hviskede Flora sagte, og
aldrig trængte sig noget saa uimodstaaeligt til
hans Sjæl som denne bløde og rørende Stemme,
aldrig udtrykte et Aasyn en dybere og inder-
ligere Følelse end den, som viste sig i det søde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free