Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligelig Fordeling af Udbyttet af det faelles Arbeide til Deltagerne, ikke
i Forhold til den af disse i Fsellesvirksomheden indskudte Driftskapital,
men i Forhold til deres Forbrug eller Produktion af de Varer der
er Gjenstand for faelles Kjöb eller faelles Salg. Thi den Erfaring er
gjort överalt i Verden, at kun de Andelsforeninger eier Levedyglighet
og Udviklingsbetingelser, som er byggede paa den rette
Andels-Grund-vold, men at de Foreninger, som ikke har gjort det eller er skeiét
ud fra Prinsiperne, i heldigste Tilfaelde förer en hensygnende
Til-vaerelse. Og dernaest vort Önske om, at Befolkningen i Sverrig rask
maa tage fat paa at före Andelsideerne ud i Livet, paa alle de
Opi-raader, hvor det Andetsteds fra haves Erfaring for, at de med Held
kan praktiseres, og at de maa bringe Befolkningen i Sverrig de samme
velsignelserige Resultater, som de har bragt Befolkningen i Danmark,
navnlig den danske Bondestånd.
Og hvis jeg maa faa Lov at give de svenske Andelsforeninger
et godt Raad, ud fra den Erfaring jeg har höstet ved mit lange
praktiske Arbeide i Andelssagens Tjeneste i Danmark, bliver det dette:
Glem ikke, at det er Centralisation det gjelder om! det er ikke nok
med, at der oprettes Foreninger paa de forskjellige Steder, hvor de
kan gjöre Nytte; men disse enkelte Foreninger maa ogsaa vaere
sam-virkende (aldrig konkurrerende, Andelsforeningerne befatte sig ikke
med Konkurrense), og det ikke i smaa Grupper, men i videst mulige
Omfang. Kun naar alle Foreninger af samme Art og med samme
Formaal i et Land, er sammensluttede, og Faellesorganisationerne av
de forskjellige Foreningsarter har sluttet sig sammen til faelles Vaern
og Stötte, kun da er Andelstanken gjennemfört, kun da kan de Maal
der virkes for, opnaaes paa fuldkomneste Maade.
Med Hensyn til Brugsforeningerne, de mest demokratiske af alle
Andelsforeninger, fordi de kan omfatte alle Samfund sklasser, fra den
störste Eiendomsbesidder eller Fabrikant, til den fattigste Arbeider,
som kan blive til Gavn for det störste Antal Mennesker, men hvis
Nytte efter min Overbevisning i Almindelighed langtfra er vurderet
tilstraekelig höit, vil jeg tilraade: opret ikké nye sdv stam dige Foreninger
paa enhver Plads, hvor der findes tran^ til en Brugsforening; men
opret helleret Hovedoplagssted paa en jentral Plads — der som Regel
vil vaere i Kjöbstaden — og laeg saa Fliialer af denne rundt i
Om-egnen, hvor der er trang tilstede. D it vil vaere for vidlöftigt her at
anföre de mange Grunde jeg har fc r at give dette Raad, men jeg
formoder ogsaa, at dette er överflödigt. Desvaerre kan jeg ikke i saa
Henseende henvise til de danske Brugsforeninger som lysende Eksempler;
her har de tvertimod deres svage Punkt; men heri har de
engelske og tyske Brugsforeninger deres store Styrke. For Tysklands
ved-kommende gaar dog dette Fortrin de har for de danske —- og langt
Andelsbeviiegelse — kooperativ rörelse; udbyttet = vinsten; feiles = gemen,
samt; indskudte = inbetalda; forbrug = konsumtion; = gjenstand = föremål
skeiet ud = vikit af; heldigste = lyckligaste; hensygnende = tynande; maade ■=
sätt; brugsforeninger = konsumtionsföreningar; kjöbstoder = byar, köpingar;
omeg-nen = trakten; trang = behof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
