Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
mere — tabt paa Grund af Mangelen af centraliseret Indkjöb. Först
for nylig har de tyske Brugsforeninger faaet oprettet et Centralindkjöb
i Hamburg, men Tilslutningen dertil er endnu maerkvaerdig ringe,
utvivlsamt hidrörende fra gammel Slendrian. Har de danske
Brugsforeninger deres svage Punkt i deres store Antal og de enkeltes Lidenhed,
saa har de til Gjengaeld deres Styrke — maaske fremfor et hvert
andet Lands Brugsforeninger, Englands ikke undtagen — deri, at den
allerstörste Part af dem har sluttet sig sammen i en eneste stor
Faelles-indkjöbsforening. Hvorledes Brugsforeningerne i andre Lande
over-hovedet kan bestaa, i hvert Fald gjöre nogen större Nytte, uden
Fcelles-tndkjöb, staar for os her i Danmark som en Gaade.
Som bekjendt har jo dog de engelske Brugsforeninger det store
Fortrin fremfor Foreningerne i alle andre Lande, i deres kolosale
Faellesindkjöb, der saetter dem i Stand til at indkjöbe deres Varer
billigere, end nogen som helst Storgrosserer er i Stand til, og til selv
at hente deres Varer fra fjerne Produktionsleder, paa deres egne
Skibe, og — hvad der maaske har endnu större Betydning, til selv
at producere alle Fabrikationsartikler i det Store, i deres egne Fabrikker.
Eksisterer der i de smaa skandinaviske Lande Betingelser for
at Brugsforeningerne i naevnte Henseende kan naa op i Rang med de
engelske Brugsforeninger, eller kan saadanne Betingelser tilveiebringes?
Absolut ikke! naar hver af Landene arbeider hver for sig, selv
om alle Foreningerne i hvert Land sluttede sig sammen om Faellesindkjöb.
Absolut! hvis Sverrig, Norge, Danmark og maaske Finland,
dan-nede en eneste stor Centralindkjöbsforening.
Bör vi Foreningsmaend i de nordiske Lande derfor ikke saette os
det Maal, at arbeide hen til at Betingelser ne kan tilveiebringes for,
at vi kan fuldkommengjöre vor Gjerning saavidt muligt?
I det smaa og i det store gjelder det, at Enighed giver Styrke
og at XJsamdraegtighed afföder Svaghed. Ud fra denne Erkjendelse
«r den skandinaviske tanke udsprungen. »Nordens Enhed» har for
de mere fremskredne i de 3 nordiske Rigers Befolkning staaet som en
Betingelse for Landenes Lykke och Velfaerd. Man har til en tid
ment, at det var den politiske Enhed, en faelles Regjering, der skulde
skabe Lykken. Dyrt kjöbte Erfaringer synes dog at pege i en anden
Retning. Man har laert, at lige saa godt og herligt det er, at de
enkelte Landes Befolkning frivilligt er knyttet til hveranden med
Ven-skabets Baand, ved faelles Interresser, faelles Önske om at staa hinanden
bi til Opnaaelse af faelles Goder og til Vaern mod faelles Fjender,
lige saa ulykkeligt kan det vaere ufrivilligt at vaere for fast sammen-
- kjaedede.
Der kan kun bli ve varig Lykke ög Glaede i Samarbeidet, naar
ved Siden deraf den personlige Frihed haevdes. Desvaerre savnes
dette Prinsip i altfor mange af de saakaldte frie Organisationer. Der
findes Saadanne, hvor det der knytter sammen, formeget har tilfaelles
Mangelen — bristen; grosserer = gmsshruicllande; skibe = skepp;
usatn-draegtighed = oenighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
