Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Mastcn; men da de fangede Vinden, og vi med jcrvn
Fart glede fremad, blcv hun ncrsten ustyrlig. Hun
vildc bojc sig langt ud over Rcrlmgen og fe Plan
terne skare gjeimem Bandet, hun maatte lcene sig mod
Sejlet og fole dels Stramning, og under Alt det
raabte hun hojt as Glcrde og tlappede i Hcrnderne.
~Icg kan jo flyvc!" sagde hun. ~Og det har
jeg snsket saa tit, naar jeg saac Fuglene, iscrr de
store Maager, stryge over Bandet. Nu kan vi det
ogsaa, og det er samme Binge, der bårer os Begge
frem. — At nej", udbrod hun ester et lidet Ophold,
..hvorhen jeg vil, kan jeg dog ikkc flyve! Langt,
langt ned mod Syd naaer jeg ikke. — Men det kan
du!" raabte hun op til en Terne, der floj over hen
des Hoved, ~hils Alt der hjcmme!"
Hun fulgte med Djnene Fuglen, til den forsoandt
i Synskredsen; saa torredc hun med Bagen af sin
Haand en Taarc as, der var i Fcrrd med at liste sig
frem.
Lidt ester lidt forsvandt hendes Uro og Ivrighed
til Sos; hun blcv fortrolig med sit ny Liv der ude,
alt eftersom. det ophsrte at overvcelde hende vcd sin
Uvanthed, og lcrnge varede det ilke, fsr hun endog
var mig til megcn Hjcrlp, forudcn den Glcede, hendes
Selflab hver Time skaffede mig.
Men van samme Tid saae jeg, at Lwngslen ester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
