Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
raabc. — Se nu, hvor Bandet der nede er blankt,
som var det dodt Glas og ikke Ss!"
Hun havde talt afbrudt, men hurtig, mrsten som
i Vredc, og idet hun sagde det sidstc, tog hun en
Sten, som huu med Kraft kastede ud over Ssen.
Det gav en nnderlig, dump Lyd i den stille Aften,
da den naaedc Vandfladen; men da hun saae denne
brydes og Ringenc danncs om det Sted, hvor Stenen
var sunken, glcd der som et trodsigt Smil over hen
des Ansigt. Saa gik vi, og paa Hjemvejen var
hun tavs.
— Strax en as de fsrstc Dage, jeg var sammen
med hende, havde jcg lagt Mcrrke til, at hun, inden
hun gik til Ro om Aftenen, kncrlte ned foran Sengcn
og bad sin Aftenbsn paa det fremmede Sprog, hvor
hos hun saa oftest tog en Skuemont frem, som hun
bar i et Baand om Halsen, og kysscde den. Jeg
havde med Forscrt ikke talt hcrom i Bcgyndelsen, da
jeg frygtede for at komme med for meget Nyt paa
een Gang; men da vi havde va-ret her en Tid, og
da hun talte mit Sprog> saa godt som jeg sclv, syn
tes det mig underligt, daglig at hore hende bede paa
et andct Maal, og jeg lcrrte hende derfor Fadervor;
hun nemmede hurtig, og da jeg havdc sagt hende
Ordene for nogle Gange, kunde hun gjentage dem
uden Fejl. Jeg undrede mig derfor over, fremoeles
S, Baudih: Ved Ssen o« i Sloven, 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
