Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Stund endnu. Da saae jeg hende til min Forun
dring hurtig rejse sig, komme hen imod mig og stige
i Banden.
~I Dag troer jeg nok, jeg tsr!" sagde hun som
Svar paa mit sporgende Blik. ~I Dag er Alt saa
lyst og skjent, at Intet kan vcrre ondt! Og da jeg
sad inde paa Land og Horte Bandet slåa mellem Rs
rene, da lsd dets Hvisten saa mild og venlig, som
om det vilde gjere Alt godt igjen."
Saa roede vi da ud, og Alt gik som i gamle
Dage, knn lagde jeg Mcrrke til, at Marie saae mere
ind til Land end ned.
Hen ad Aften lagde der sig, som saa tit ved
Foraarstid, en stcrrk, kold Taage over Ssen; den
blev tcrttere og tcrttere, og snart kunde man ncrppe sc
fra den ene Ende as Baaden til den anden. Har
De vcrret nde i stigt Vejr, veed De ogsaa, at der er
noget Scrrt ved det; Tangen ligger saa tungt paa
Bandet, at det er lige som det bar en stor Vcegt, og
enhver Lyd kommer En saa dcrmpet for z2re, at den
klinger helt fremmed.
~Hvnd vnr det?" spurgte Marie, da en svag
Plasten lod sig hsre.
~Det er ikke godt at sige", svarede jeg; ~det kan
vcrre en Gjedde, der slaaer, eller en Vildand, der bry
der gjennem Rorene."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
