Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Saa stjon havdc jeg aldrig set hende for, som
hun stod der, belyst af Tagcns sidstc Solstraaler!
Nu talte han. Begyudclsen kunde jeg ikke hore,
jeg saae knn, at hun vendte Blikket mod lorden og
stottede sig til Vaggen, saa heftig stMvede hun.
Men, alt som han talte, blev hans Rost swrkere, og
jeg Horte ham tydelig sige:
~Forste Gang, jeg var her, Marie, sagde du,
at med mig som Styrmand turde du sejle trygt —
Gud velsigne dig for det! Men gjentag det nu!
Sig, at jcg maa fore dig gjeunem Livet, at du med
Tillid vil stolte dig til mig, og, Gud er mit Vidne,
stal va-rc dig saa god som jcg!"
Jeg saac ham jo ikte, jeg kunde jo ikke krsc
Skriftcn i hans smukke, gode Djne, men jeg begjccrcde
det heller ikkc: den Klang i Stemmen og den Inder
lighed, med hvilkcn hvert Ord bleu fremfort, kunde
ikte skuffe.
Hun var un ogsaa forsuuudeu for mit Syn; da
han tau, var hun ilet ham i Mode — jcg troer, hun
wa for hans Fodder.
Hvem havde Hjerte til at forstyrre dem nu, ug
hvad kunde jeg sige dem? Jeg blev siddende. Lidt
cfter Horte jeg hende sige Noget, men han afbrsd
hende:
~Nej, ikke nu! ) denne Stund kan jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
