- Project Runeberg -  Vid Søen og i Skoven /
103

(1873) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Alt sig i Bandet; jeg saae, trods Afstandcn, tydelig
Billedet af Marie, som hun hcrldede sig frem.
Nu lod der, laugt borte, en dump Rullen; det
maatte snart bryde lss.
~Kom tilbage, Marie!" raabte jeg. ~Det tord
ner allcrcdc, og Rcgncn er ikkc langt borte!"
Hun rejste sit Hoved lidt op, saae til mig og
su arede:
~Ikke nn! Men jcg kommer snart! — Her var
det! Maasie kunde jeg dog sc den cndnn!"
(Vaa twjedc hun igjen sit Hoved og fad i den
forrige Stilling.
En lillc Stnnd var gaact, da saac jeg hende
hastig, men udcn Stoj, rcjsc sig op; med den cne
Haand holdt hun sig i Rælingen, den hsjre strakte
hun frcm over Bandet.
~Icg maa have den igjen, Bedstefadcr!" raabtc
hun. ~leg savner den! Og Bandet er saa klart, at
jeg maa kunne se den, og saa griber jcg til! — Jeg
vil have den igjen!"
Da saae jeg hende rejse sig op i Banden, bsje
sig for over og stirre ned. Med ect greb hun frem
for sig med begge Hcrndcr, jcg Horte et Raab, som
jeg ikke forstod, men som jeg endnu tit og mangen
Gang troer at kunne hore, — og saa gled hun frem,
ud i det stille, morke Vand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/soenskoven/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free