Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Noget; men der havde han dog Bekjendte — Venner,
som de hed i daglig Tale der kunde han tilfreds
stille ojeblikkelige Anster og var i det miudste om
given af Comfort. Hvorfor var han dog draget
hertil!
Kun ecn Gang for havde han va-ret paa Skov
gaard, som halvvoxen Dreng, tort fsr han kom til
Paris. Han hustcde, hvorledes han en varm Som
merdag var gaact en Tur med Onkelen, og at de til
sidst standsedc oppe i Skoven, paa Bakken hinsides
Aaen. Der havde Onkelen, en Tid lang siddet tavs
og set ned mod Haven og Gaarden, og endelig rejft
sig op og sagt:
,M det bliver en Gang dit, Henning. Det er
en stor Herlighcd og et stort Ansvar, dn gaaer ind
til; hust vel paa, at du er den Sidste af Swgten!"
Og han kunde mindcs, hvor stolt og glad han
havde folt sig ved disse Ord, og, underligt nok, ncrr
mest ved det, Onkelen talte om Ansvaret — Nu for
stod han egentlig hverken sig selv eller Onkelen ved
hin Lejlighed.
- Med kun faa og korte Afbrydelser var Vejret
det samme i de fsrste Uger efter Grev Hennings An
tomst til Skovgaard, og i lang Tid faldt det ham
derfor ilke ind at gaa ud. Men omsider fslte han
sig saa ilde tilpas ved Savnet af frist Luft, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
