Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
en Formiddag bestemte sig til at gaa ud, uanset
Regnen.
Han gik ud af Gaardcn, fulgte en Stund Ho
vedoejen, men drejede saa paa Lykke og Fromme om
ad en Bivej. Hjulene havde staaret dybt i den san
dede Bund og hvert Hul var en Ss, saa at han
maatte holde sig ved Siden, tcrt til Grsften. Icrvnt
opad steg Vejen og forft ester en halv Times Gang
stod han paa Hojdcn af Bakken.
Rnndt om bredte de ma-gtige Skove sig, de om
stuttedc hele Synskrcdsen og han folte dem som en
tung, wt Mur, hinsides hvilken han ikke kunde komme.
Men Skovene vare heller ikkc nu at se til som de
lette Stammer, der havdc baaret og atter skulde bcere
det lyse Sommertelt: morke og alvorlige, med übe
stemte Omrids, stode de i den nedvcrldcnde Regn.
Han drog Blikket tilbage og saae forst nu, at
han stod ved et Hus. Det forte, mosdMe Straatag
stog Bugt paa Bugt i Rygnmgen og stod sig langt
frem foran den kalkede Mur med de smaa, solbrcrndte
Ruder; Doren var sunken saa meget i Hcrngsterne,
at den hang helt skcrv, og udcn for den, hvor Fod
trinene havde hulct Grunden, var et helt Sole. Et
mosgroet Stakit, der var halvt faldet sammen, inde
stuttedc en Haveplei; hcr knejstc nogle nogne Kaal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
