Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
sagte Hvisken af Aaen naaede hans Bre. Men det
brsd ikkc Stilheden; det kom saa fjcrrnt fra, det lsd
saa dcrmpet og afbrudt, at det kim var enkelte, sam
stemmcnde Toner, som han selv kunde forbinde til et
Hele, Stilhedcns, Ensomhcoens Melodi. Og den
fornemmede han nu for forste Gang. Han fslte sig
saa enc, saa fja-rn fra Alt; men det var itke den
Ensomhed, han havde provet i Skovgaards Sale,
den, der vakte Livslcde og Lcrngsel eftcr noget
det var Ensomhcdcn, dcr er som en mild Nattedug
for den, dcr er trcrt af Uro, dct var Stilheden, der
bringer Fred, bringer Lcrngsel og Higen til at for
stumme.
Lcrnge sad han saaledes, hensunken i sig felv,
som loftet langt bort til et stille Land, hvor han al
drig havde va-ret.
Da han endelig rejstc sig, var Solen sin Ned
gang mrr; cn kold, gulrod Lysning trcrngte gjenncm
Tangen ind i Skoven, Kragerne samledes i Flokke og
fisj la-ngc skrigcnde om en Trcrtop, for de floge sig
til Ro. Nu rejste Vinden sig; forst lsd det som
fjcernc Bslgeflag, dcr tom ncrrmerc og normere, det
var som om tusindc Rsster i Skoven vaktes til Liv,
kappedes om at udtale det, hvormed de nys havde
tiet. Der gik en Skjcrlven gjennem Trcrtoppene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
