Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
gren af, stirredc blcrndet ind i Solstraalen med et
glad Smil og gik saa atter tilbage.
I de fsrste Vjeblikke var Henning Roscnstjold
endnn saa betagen af det Syn, der var kommct ham
i Mode, at han fad übcvcrgclig, stirrende efter hende.
Men snart sprang han op, hen ad Stien, for at folge
hende.
Solen gik bag en Glansen svandt i et
Nu, Skyggerne lagde sig over Stien mellem ham og
hende.
Em Gang endnu skimtedc han det hvide Lin
langt borte mellem Trcrcrnc, Fodtrinenc dodc bort,
Alt var stille, kun en Stade lo i et ncrrstaacndc Tra-.
Nwstc Formiddag fad Grev Henning tidlig til
Hest og red gjcnncm Skoven ad Drnshoj til. Og
denne Gang naacde han sit Mnal, ester en halv Ti
mes Ridt holdt han ved Stedct.
Paa en lillc aaben Plads laa Skovriderboligcn,
helt omstuttet af Skoven; forau kncjste et Par-mcrg
tige Linde, bag ved havedc sig en Rcrkke msrke, al
vorlige Naalctra-er. Bygningen selv var gammel,
men vel holdt, og indbydcnde og venlig at se til.
Murene vare graa, og de lysgronne Vinduesstodder
klcrdte dem godt; rundt paa hele Forsidcn
slyngede den vilde Vin sig, og dens Lsv, der nu var
9’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
