Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Minde dertil. — Det kan De maaskc ikke forståa, men
tit, naar jeg cr ganet alcnc i Skoven, isa-r ved Af
tenstid, og jcg er begyndt at blive en Smule crngstlig
til Mode, har jcg beroligct mig med, at her, hvor
jeg cr saalcdcs levct sammen med Alt, her kunde ingen
Fare true mig. Ja, jeg troer ncrstcn, at jcg undcr
tiden har den Forestilling, at de hoje, alvorlige Trcrcr
vaage over mig og ikke tillade noget Ondt at nwrme
sig til mig."
~Hvor kan De i det Hele tro, at nogen virkelig
Fare kan na-rme sig Dem?" sagde Grev Henning.
Hans Stemme lod mcrc da-mftct cnd ellers og
havdc en Klang, som den ikke ftlejedc at have.
— ~Dct cr ikke Alle, der cre lykkeligc som De,
Frokcn Klara!" sagdc han cftcr ctOphold. ~Dct cr
de Fwrrcstc, der gaa med Fred i SMn og ikkc
kjende til Lcrngsel og Savn."
Klara var ved at vende sig mod Greven, da han
igjen bcgyndte at tale, men saae ned, da hun hsrtc
hans Ord, og var blegere cnd for.
~Tro De mig, Frskcn Klara", fortsattc Grev
Henning cnd mcre dannpet, ~jcg har ogsaa gaaet i
Skoven, jeg har ogsaa lyttct til dcns Toncr og til
dens Tavshcd, men naar man folcr Savn saa sterkt
som jeg, har man ikke Fred. Klara! — Frokcn Klara,
skulde jeg sige . . , /’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
