Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
var, som om cn Menneskesjel, der havde set Himlen
aaben, nu fang Alt ud, hvad der bcvegcde sig i den.
Grev Henning var blcven uimodstaaclig draget
as Sangcn strar ved de forsteToner; et endclostHav
brusedc ham i Mode, en Vcrdcn aabnedc sig for ham.
Han vnggcdcs af Toner, han loftedcs paa dcrcs stcrrkc
Arme; af Sangcn sclu Horte han ilke et Ord. Men
dem tnndc han selv stabc, han dannede det Digt til
Tonerne, som huedc ham bedst, glsdcndc og farverigt
var det.
Ham var det, som om hun i dette Bjeblik gjen
nem Sangen lagde hele sin Sjwl for hans Fodder,
som om hun kaldte ham til sig, drog ham i Favn og
det var som om de modtes, han og hun, i et encste,
saligt Nn.
Hcndes Stemme havde skjcrlvet, da hun sang
Slutningcn, og da den sidste Tone var forstummet,
rejstc huu sig brat.og gik ud af Stucn.
Men da hun eftcr nogen Tids Forlob atter tom
tilbagc, var der intct Uscrdvanligt at nurrkc paa hcndc;
det var tvwrt imod, som om hun gienncm Sangcn
havdc faact ndtalt det, der tyngedc paa hende, og
dcrved havde fundct Fred.
— Grev Henning red langsomt hjcm dcn Aftcn.
Hver Tone, han havde hort, klang endnu for hans
Bre, det var som om Luftcn var fyldt med Saug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
