Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
denne Tilstaaelsc crrgrcdc ham. — Det var nu en
Gang hans Stolthcd at kjende Herren og han foltc
godt, at han kunde fortjene Fortrolighed; at han
ikte var nogen almindclig Tjener, vidste han med
sig ftlv.
Jo mcre han tankte over det Foreliggcnde, desto
ufattcligcre blcv det ham. En saadan Lejlighed lod
Greven flippe sig af Hcrndcrnc! Aldeles ndcn Grund
opgav han at tåge afsted, som han jo allercde havde
bestemt om Formiddagen!
Laflcur sad ved Vindmt i sit Vcrrclse, stottcde
Hovcdet i Hcrnderne og saae grundende ud i Gaar
den; det var allcrede helt morkt. Pludsclig rcjste han
Hovedct op, saac hen for sig og frcmkom med et halvt
hojt Udbrud, der dels antydcdc Forbavsclse, dels sclv
bchagclig Beundren; det var aabenbart, at han nu
mente at have udgrundet Nogct.
Let gik han ud af Stnen, sneg sig forfigtig
gjenncm Vestibulcn og den lange Gang hen til Gre
vens Vcrrclsc og lyttcdc udcn for; der var ikke Andct
at hore end Lyden af Fodtrw. Saa fatte han Bjet
for Noglchullct og spejdcde ind; faa Sckundcr eftcr
trak han sig hurtig tilbage, fmilende over hele Ansigtct.
..Tcrnkte det nok! Man stal fores bag Lyfct,
man er ikke lcrnger god nok til at vare Mcdvider,
man stal holdcs udcn for det Hele. — Megct snildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
