Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lieutenant Cuhsing i Topsail Inlet.
149
Kanoner, og Størstedelen af Besætningerne maatte
over-give sig. Lieutenant Cushing satte da ved nogle
Granater fra Kanonbaaden Shokohon Hd paa Fartøiet, og
Minnesota fuldendte senere dets Ødelæggelse, samt
erob-rede ved sine Baade de to Whitworth Kanoner.
Kort efter foretog Lieutenant Cushing en
Recognos-cering op gjennem Topsail-Inlet, og opdagede en Skonnert
]ængere oppe i Løbet, men blev af Fienden dreven tilbage.
Han bestemte sig til at ødelægge dette Fartøi, ankrede
den 22de August sit Skib tæt under Stranden en Mil fra
Indløbet, og sendte om Aftencn to Baadbesætninger iland,
hvoraf den ene i Jöllen under Commando af
Maanedslieute-nant Cony. Mandskaberne toge Baaden paa Skuldrene,
bar den over en smal med tæt Ivrat bevoxet Landtunge,
og kom saaledes i Ryggen paa en fiendtlig Styrke, som
med en 12 Pds. Houbits bevogtede Skonnerten. Stillingen
commanderedes af en Captain Adams, som med hele sin
Besætning paa 21 Månd stirrede ind i Mørket i den
Retning, hvor Kanonbaadens Skorsten ved Nattens Frembrud
var seet, og hvorfra Angrebet ventedes. Cony kom
imidlertid roende i Jöllen med 6 Månd, og landede ubemærket
omtrent 70 Alen bag Fienden. En Underofficier listede
sig nu frem, krøb paa alle Fire henimod Fienden,
forvis-sede sig om hans Styrke, og bragte Beretning tilbage.
Lieutenant Cony nærmede sig da med sine 6 Månd,
styr-tede ind paa de Confedererede med et vildt Hyl, drev
dem skrækslagne paa Flugt, tog 10 Månd tilfange,
be-mægtigede sig Houbitsen samt 18 Heste, og satte lid paa
Skonnerten. Da hansBaad ikke kunde rumme mere end
3 af Fangerne, maatte han lade de 7 løbe, men vilde da
helst beholde Officiererne. Disse og de Menige vare
imidlertid aldeles ens klædte, og det var saaledes vanskeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
