Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
i Krapperum og Forrum, maaskee ogsaa høiere end Forskandsens
Dæk. Under eller i Løftingen var en Kahyt, hvori Høvdingen og
de meest ansete Mænd ombord opholdt sig og havde sine
Sovesteder. Der er Grund til at antage, at ogsaa en Deel af Skibet
nærmest Forskandsen tilligemed Rummet under denne undertiden
fik Navn af Forrum. Over Krapperummet opsattes Telte eller
Tjelde af tjæret Seildug eller Vadmel; forrest og agterst i samme
vare Øserum anbragte.
Skibene havde kun een Mast, hvorpaa anbragtes eet firkantet
Raaseil; dette kunde stilles i tvende Braser, og rebes ved Bonneter.
Masten var, idetmindste paa mindre Skibe, til at lægges ned og
reises op; den støttedes ved Stag for og agter, maaskee ogsaa ved
Vanter. Undertiden omtales Seilbomme i Sagaerne, uden at man
dog nøiagtigt veed, hvorledes de vare anbragte eller i hvilket
Øiemed. Saaledes berettes det om den i en Høi ved Gaarden Vold i
Nærheden af Borre Præstegaard begravede Kong Eystein af
Vestfold, at han paa sin Seilads indenom Jarlsø (Jersø ved Vallø) fik
sin Død ved at blive slaaet overbord af Seilbommen paa et andet
Skib. Maaskee have disse Bomme været benyttede under Raaseilet
for at give dette større Spredning og bringe det til at staae bedre.
De Angrebsvaaben, hvoraf Vikingerne betjente sig, vare Sværd,
Spyd, Øxer, Buer og Klubber. Forsvarsvaabnene vare Skjold,
Hjelm og Brynje eller Pantserskjorte. Ligeledes betjente man sig
ofte i Striden af Stene, deels for dermed at saare eller dræbe
Fiendens Mandskab, deels for dermed at sænke hans Skibe. Ofte
anvendtes ogsaa Bjelker eller svære Stokke, som med den ene
Ende kastedes over paa Fiendens Fartøier for derved at foraarsage
en Krængning, som lettede Entringen.
Denne var som oftest det endelige Maal for Kampen, idet den"
personlige Tapperhed, Styrke og Dygtighed da gjorde Udslaget.
Paa Grund af Skibenes Bygningsmaade og Ordningen af
Stridskræfterne ombord vare sædvanligviis Forstavnene i Kampen vendte
mod hinanden. Her stod altid den haardeste Dyst, her vare
Stavn-gjemmerne, Mærket og de bedste Kjæmper, her skede det
hoved-sageligste Angreb og Forsvar. Som Forberedelse til Slag surredes
i Almindelighed Skibene Side om Side med Forstavnene mod
Fienden, de sværeste Skibe i Midten, de mindre udenom. Lette
Fartøier, der ei laae i Linien, anvendtes til med Pile og
Stenkastning at forurolige Fiendens Flanker og Ryg. Seilene vare bjergede,
Master og Telte nedtagne, om gjørligt alt Unødvendigt bragt iland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
