- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
10

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Næsten ved enhver af Frankrigs større Floder, som Somme, Seine,
Loire, Gironde, satte Vikingesværme sig fast for længere Tider;
ved Seinen kunde endog Nedsættelsen ansees som stadig, og Paris
blev 3 Gange, i 815, 857 og 861, erobret og grumt mishandlet.
Blandt de Vikingehøvdinger, som havde Tilhold ved Loire, har især
Hasting eller Haastein vundet en frygtelig Berømmelse. I Aaret
880 landede en stor Vikingehær ved Schelden, og saae sig, uagtet
blodige Nederlag, ved stedse nye Tilstrømninger istand til at drage
opad Maas og Rhin, og herje Trier, Lüttich, Køln, Bonn og Aachen,
hvor de endog brugte Carl den Stores Palads til Stald, og
anrettede frygtelige Ødelæggelser i Omegnen. I 885 drog en stor
Vikingehær under en Kong Sigfred opad Seinen, og beleirede Paris
med 40000 Mand og 700 Skibe. Staden forsvarede sig næsten et
heelt Aar, og led den yderste Nød, indtil endelig Keiser Carl kom
til dens Undsætning. Denne kunde dog ikke overvinde Vikingerne,
men fik dem for en stor Sum Penge til at drage bort, uden dog
at forlade Frankrige. Senere lede Vikingerne Aar 891 et
frygteligt Nederlag ved Løwen. De droge da i Forening med Haastein
til England, hvorfra de efter tre Aars Forløb atter begave sig til
Frankrige, og seilede opad Seinen, som de ikke mere forlode. Her
blev Gange-Rolf, Søn af Ragnvald Jarl paa Møre, deres Anfører.
Denne havde fra sine tidligste Aar ligget paa Vikingetog, men
blev, efterat have gjort Strandhug i Viken, af Harald Haarfagre
erklæret fredløs, og kom saaledes, efter at have herjet i Skotland
og England, til den foromtalte store Vikingehær. Han erobrede
som dennes Anfører Bayeux og Rouen, og herjede vidt og bredt,
indtil endelig den franske Konge i 912 afstod ham som Lehn et
stort Stykke Land paa begge Sider af Seinen, imod at han med
sin Hær skulde antage Christendommen, og værge Landet mod
andre Vikinger og fremmede Fiender. Landskabet fik nu Navnet
Nordmandie; Rolf opslog sin Bolig i Rouen, og hans Efterkommere
erobrede England, hvor Nordmannerne saaledes bleve det herskende
Folk, medens omtrent paa samme Tid de nordmanniske Høvdinger
Robert Viskard og hans Broder Roger erobrede Neapel og Sicilien,
og her oprettede et varigt Rige med nordmanniske Institutioner.

1 England skede Vikingeangrebene i den første Deel af det
9de Aarhundrede fornenmieligt paa Sydkanten, og udgik derfor
rimeligviis fra de samme Skarer, som især hjemsøgte Frankriges
Kyster. Men i 866 kom en stor Hær af Daner over til det
saakaldte Østangel (Norfolk og Suffolk m. m.). Disse Skarer stode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free