Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
denne Hær maae vi vente den skarpeste Strid; thi de ere
Nordmænd som vi."
Nu lagdes Skibene mod hinanden; Stavn i Stavn mod Ormen
Lange lagde Sven sit Kongeskib, paa hans ene Side Olaf Svenske,
paa den anden Erik Jarl; Sigvalde Jarl, Forræderen, skaaddede
tilbage, og lagde sig ikke i Slag. En haard Kamp begyndte;
Stavn-boerne paa de norske Skibe holdt sine Modstandere fast med
Stavn-ljaaer og Drægge, og brugte Vaabnene mod dem, som stode
nedenfor paa Fiendens Skibe. Snart vare mange af disse ryddede, og
med stort Tab maatte Sven trække sig ud af Kampen. Nu angreb
Olaf Sveakonge Ormen Lange i hans Sted. Men ilde gik det ham
ogsaa; snart vare mange af hans Skibe næsten blottede for
Mandskab; ogsaa disse bleve nødte til at vige undaf.
Men imidlertid havde Erik Jarl med Jernbarden lagt sig Side
om Side med det yderste af Olafs Skibe; dette kunde ei længe
modstaae ham, han blottede det for Mandskab, og kappede det
bort. Ligedan gik det med det næste, og Olafs Mænd maatte
flygte fra de mindre Skibe og op paa de større. Paa denne Maade
kom endelig Jarlen Side om Side med selve Kongeskibet. Her blev
Kampen allerhaardest, og stort var Mandefaldet paa begge Sider.
Dog saa fort som Folk faldt paa Eriks Skib, kom Andre til fra de
svenske og danske Fartøier, der Alle nu holdt sig udenfor Kampen.
Uagtet hans Modstanderes overlegne Antal og uagtet de
talrige Kræfter, de havde at raade over, kunde Olaf endnu længe
holde sig, og endog nøde Erik Jarl til for en Tid at trække sig
bort. Olafs Mandskab var ogsaa udsøgt; ingen Mand var over 60
Aar, og ingen’ var under 20, undtagen Einar Thambarskelver, som
kun var 18. Men selv den heltemodige Tapperhed, hvormed disse
Kjæmper forsvarede sig, kunde ikke forandre Stridens endelige
Udfald. Erik Jarl havde været nødt til at vige, og det derved
foranledigede Ophold havde af Olaf været benyttet til at sende
Tranen hjem med de Saarede. De forenede Fyrster havde imidlertid
ei været ørkesløse; paa Jernbarden havde de opbygget en
For-tømring, ved Hjælp af hvilken de med derpaa anbragte svære
Bjelker skulde faae Ormen til at krænge.
Saaledes udrustede, fornyede de Forbundne Angrebet; Erik
Jarl lagde sig Side om Side igjen med Ormen, og rundt denne
hele den øvrige forbundne Flaade. Ormen var det eneste norske
Skib, som endnu var tilbage, og nu laae det som indesluttet af en
Skibsmur. Vel havde Olaf før dette sidste Angreb vistnok kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
