Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>
21
stode Kongen og hans Stallar Kolbjørn, en stor og vakker Mand,
klædt næsten som Kongen. Mod disse rettedes nu alle Pile og
Kastevaaben.- Paa sin Side igjen rettede Olaf sine Skud mod
Jarlen, og kastede tre Spyd mod ham. Det ene fløi tæt forbi hans
venstre Side, det andet tæt forbi hans høire, det tredie tæt over
hans Hoved. „ Saa feil skjød jeg endnu ei efter noget Maal," sagde
Kongen, „stor er Jarlens Lykke; Gud vil, at han skal have Norges Rige."
Stedse smeltede den lille Skare mere sammen; snart vare kun
nogle faa og deriblandt Kongen og Kolbjørn Stallar tilbage.
Endelig indsaae disse, ac et længere Forsvar vilde udsætte dem for
maaskee at falde levende i Fiendens Hænder; hellere end dette
sprang de overbord. Olaf saaes aldrig mere til; Kolbjørn derimod
blev trukken op af Vandet. Af den Omstændighed, at en vendisk
Snekke strax efter skiltes fra de øvrige, og seilede mod Land, har
man villet udlede den Slutning, at Olaf som udmærket Svømmer
maaskee havde reddet sig derombord; Rimeligheden er dog for, at
han omkom, idet han sprang overbord.
Kolbjørn Stallar og 6 andre af Ormens Kjæmper vare de
eneste, som levende faldt i Fiendens Hænder. Mod disse opførte
Erik Jarl sig ædelmodigt ; han skjænkede dem Liv og Fred. Ifølge
Forliget tilkom Ormen ham, og ingen Anden end han kunde vel
have Ret til den; Ingen havde saa kjækt kjæmpet for dens
Erobring. Han stillede sig ogsaa ved dens Ror, men det var ligesom
denne selv ei vilde lade sig styre af en mindre kraftig Haand end
Olafs; Sagaen fortæller, at hverken Erik eller Nogen Anden kunde
styre den; vist er det, at Jarlen lod den opbrænde ved sin
Tilbagekomst til Norge.
Omkring dette Tidspunkt forefaldt ogsaa Amerikas
Opdagelse af Nybyggere fra Grønland, en Begivenhed, som vel ei
medførte nogen egentlig Krigsbedrift, men som dog er af
Vigtighed til Bedømmelsen af Søvæsenets Udvikling paa den Tid,
og som derfor kortelig skal omtales. Sagaerne berette om flere
Tog til Amerika, hvoraf det med Sikkerhed fremgaaer, at Kysterne
beseiledes lige fra Labrador og Newfoundland, der kaldtes
Hellu-land, og til Florida, der benævnedes Hvitramannaland. Nova
Sco-tia kaldte de Markland, medens Landet søndenfor lige til
Philadelphia kaldtes Viinland. Her var det, at Leif oprettede sine
Boder, og at Thorfinn Karlsefne senere boede. Det fortælles i
Beretningerne om disse Færder til Amerika, at Skibene ankrede i nogen
Afstand fra Land, og at de baade havde Storbaade og mindre Ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
