Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
dene Røverne tilbage fra denne, Nordmændene trængte op
nedenfra, og Hulen var tagen. Røverne dræbtes eller toges tilfange, og
et umaadeligt Bytte faldt i Sigurds Hænder. Øerne Iviza og
Mi-norca vare Scener for lignende Bedrifter. Efterat have opholdt
sig en Tidlang i Apulien, hvis Hertug, Roger Bursa, han gav
Kongenavn, drog Sigurd videre østerud. Han landede ved Joppe,
og modtoges paa en overordentlig glimrende Maade i Jerusalem.
Efter et temmeligt langt Ophold her, under hvilket han bistod
Kong Balduin i Erobringen af Sidon i 1110, indskibede han sig
atter for at gaae til Constantinopel.
Sigurds Bedrifter og de store Rigdomme, han havde tilkjæmpet
sig, gave ham et anseet Navn, og satte ham istand til at optræde
med en overordentlig Pragt. Han vidste ogsaa at benytte ethvert
Middel til at imponere og forøge sin Anseelse. Ved Ankomsten
til Engelsnæs eller Cap St. Angelo var Vinden god, men dette
huede ham ikke; han kunde da ikke til Fordeel vise sine prægtige
Seil, i hvilke de yderste Duge paa begge Sider vare af Silke.
I 14 Dage laae han derfor stille, og ventede paa Vindforandring.
Endelig føiede Vinden sig saa, at han bidevind kunde seile op til
Keiserstaden. Saaledes sat istand til at vise sine Seil i al deres
Heelhed og Pragt, seilede han videre med sin prægtige Flaade.
Ogsaa maa denne have fremstillet et prægtigt Skue og været holdt
i fortrinlig Orden; thi Sagaerne berette, at Seilene stode saa tæt
ved hinanden, at de lignede et heelt Gjærde, og alle Folk stode
beundrende udenfor paa Stranden. Modtagen med overordentlig
Udmærkelse af Keiser Alexius optraadte Sigurd med en storartet
Pragt i Constantinopel; hans Søtog vare imidlertid hermed tilende;
han forærede Keiseren sine Skibe, og drog selv overland tilbage
* til Norge (1111). Nogle Aar efter sin Hjemkomst opfordredes han
(1123) af Kongen af Danmark til et Slags Korstog for at christne
Smaaland. Sigurd drog i denne Hensigt fra Norge med en Flaade
paa 300 Skibe, men kom for seent til Stevnet. De Danske vare
allerede seilede bort, og Nordmændene maatte alene drage paa
det aftalte Tog. Sigurd nødte Smaalændingerne til at antage
Christendommen; han herjede og plyndrede ved Symreoos (det
nuværende Simbrishamn), Tumatorp (Tommarp), i Kalmar og
andetsteds i Smaaland samt vendte med stort Bytte tilbage.
Jernbyrden, der ved Christendommens Indførelse var bibeholdt
som fuldgyldigt Beviismiddel, gav Anledning til mange indre
Uroligheder gjennem de talrige Kronprætendenter, som derefter opstode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
