- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
31

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

med dennes Broder Kong Inge. Paa mange Maader foruroligede
Haakon sin Farbroder, indtil denne endelig samlede en stor Flaade,
og forfulgte den flygtende Haakon til Gøta-Elven. Ved Speidere
erfarede Inge, at Haakon laa med sin Flaade i slagfærdig Stand,
fastbunden ved de Pæle i Elven, hvormed Indløbet til Kongehelle
forsvaredes et lidet Stykke nedenfor denne Stad. Paa hver Fløi
laae en stor Østfarer, vel bemandet, og forsynet med et stort
Trækastel ved Stavnen. Strømmen var Inge imod, hvis han strax vilde
angribe; paa Erling Skakkes Raad lagde derfor Flaaden sig bag
et Næs der skjulte den for Haakons Skibe. Nogle lette Fartøier
afsendtes nu for gjennem et smalt og grundt Løb bagenfor Gulløen,
der senere er udtørret, at komme ovenom Pælene, og diive med
Strømmen ned paa de fiendtlige Skibe; disse skulde de da søge at
faae los, og saaledes faae dem til at drive ned mod Inges store
Skibe. Planen lykkedes dog ikke ganske; Haakon saae nemlig
disse lette Fartøier roe bort, han troede, at Inge ei turde vove
Kamp med ham, kappede sine Fortørninger, og ilede efter den
bortdragende Fiende. Kommen tvers for det Næs, som skjulte Inges
Flaade, saa han imidlertid dennes Hovedstyrke, og vendte derfor
skyndsomt mod Land, hvor han i en liden Bugt i Slagorden
oppebiede Angrebet. Efterat have tilbagekaldt den bortsendte Afdeling,
tøvede Kong Inge heller ikke længe med dette; han ordnede sin
hele Styrke, og roede over Elven med sine Skibe, uden som
sædvanligt at have disse sammenbundne. Herved kom Inges Ven
Gregorius Dagssøns Skib paa Grund, og nær var denne tapre Kriger
bleven dræbt; fra Haakon Herdebreds Skib fik man en Stavnljaa
hugget om ham, og søgte derved at hale ham til sig. Han var
dog saa heldig at komme løs igjen, og blev kun let saaret, da han
havde en stærk Brynje paa sig. Fortørnet herover skreg hans
Modstander til ham: „Du liar et tykt Barkholt paa Dig." De
store Kasteller paa Østfarerne voldte Inges Mænd megen Uleilighed,
og forgjæves søgte de flere Gange at entre Haakons Skib, som til
Forebyggelse heraf var forsynet med svære jernbeslagrie Bjelker.
Længe kjæmpedes hidsigt med afvexlende Held, indtil endelig Inge,
som hidtil ei havde deeltaget i Striden, selv styrtede sig ind i
Kampen med friske Kræfter. Da lykkedes det endelig at entre det
fiendtlige Kongeskib; dette ryddedes fra Stavn til Stavn, Haakons
Mænd toge Flugten, og Inge vandt en fuldstændig Seier.

Med Bistand fra Danmark angreb Erling Skakke, hvis unge
Søn Magnus efter Inges Fald i Slaget ved Oslo var bleven Konge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free