- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
33

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33

ud, og roede ham imøde. Magnus havde befalet, at hans eget og
3 andre store Skibe skulde bindes sammen, og samlede lagde disse
mod Mariesudens Bredside; efterhaanden kom flere andre til, og
snart saae Sverre sit Skib omringet og angrebet fra 14 fiendtlige
Skibsstavne. Fra disse styrtede nu Heklungerne — saa kaldtes
Magnus’s Folk — en Strøm af Pile, Spyd, Dolke og Brynestene,
medbragte fra Skien, ned over Mariesudens Besætning. Kun med
Vanskelighed kunde denne holde sig, og Entring undgikkes kun
derved, at Heklungerne fra Stavnene havde vanskeligt for at komme
op paa det store Kongeskib. Snart ilede imidlertid Birkebenerne
sine betrængte Vaabenbrødre til Hjælp, faldt med 13 Skibe
Heklungerne i Byggen, og afvendte saaledes det haarde Angreb fra
Mariesuden. Endelig lykkedes det Birkebenerne at entre nogle af
de fiendtlige Skibe, de dreve disses Mandskab over paa andre
Skibe, Heklungerne kom i Uorden, og Flugten blev almindelig.
Magnus faldt, og Sverres Seier var fuldstændig.

Et af de andre talrige Partier, som paa denne Tid
foranledigede Uroligheder i Norge, vare Øyeskeggerne, saaledes kaldtes
Ørknøernes Indbyggere, hvoraf mange havde taget Parti for en Søn
af Magnus. De havde samlet sig i Bergen, medens Kong Sverre
dengang sad i Nidaros. Efterat have samlet Flaade og Mandskab
her, drog han i 1194 mod disse nye Modstandere. Paa
Efterretningen om hans Nærmelse lagde Øyeskeggerne ud i Florevaag
sydligst paa Askøen, satte Stridsskjærme op, og beredte sig til Kamp.
Sverre roede selv paa en liden Baad i Mørkningen ud til Gravdal,
reeognoscerede Fiendens Stilling, hørte tildeels deres Raadslagning,
og erfarede, at de først vilde angribe ved Dagens Anbrud, og da
efter Sædvane kjæmpe med sammenbundne Skibe. Ifølge denne
Underretning besluttede Sverre at angribe, før det endnu var lyst,
og lod derfor til Kjendemærke for sine Skibe disses Stavne
ombinde med Liinbaand. Han havde 20 Skibe, medens Øyeskeggerne
kun havde 14; dog vare disse meget store, medens Sverres
derimod kun vare smaae. Medens det endnu var mørkt, rykkede han
med sine Skibe løse mod Fienden. Denne kom i nogen Forvirring
ved det uventede Anfald, ordnede sig dog snart, og en hidsig Kamp
begyndte. Uagtet de drilledes fra alle Kanter af Birkebenernes
Skibe, som lettere og mindre fore om dem allevegne, gav dog
Øyeskeggernes store Skibe dem en saadan Overvægt, at de endog
entrede og ryddede flere Skibe. Ogsaa Sverres eget Kongeskib blev entret
og ryddet lige til Masten; dog varede deres Fremgang her ei længe,

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free