- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
34

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

de bleve atter drevne tilbage. Omsider nødtes Birkebenerne til at
trække sig tilbage for atter at ordne sig. Øyeskeggerne forfulgte
dem, men mange af disse havde i Forvirringen knækket flere af
sine Aarer, og deres Styrke blev herved adsplittet under
Forfølgningen. Da angreb Birkebenerne paa nyt, afskare enkelte Skibe,
og vandt endelig ved de tililende Bymænds Hjælp en fuldstændig
Seier. Næsten alle Øyeskeggernes Skibe bleve tagne, og kun faa
af deres Folk undkom med Livet.

Sigurd, en Søn af Erling Jarl, var ogsaa en af Sverres talrige
Modstandere. Efter et af sine Tog til Viken lagde Sverre en
Styrke tilbage i Tønsberg, seilede vesterover., og hørte her i
Helgasund, det nuværende Ny Hellesund, at Sigurd havde omseilet
ham paa Veien østover. Han besluttede da at ile Tønsberg til
Undsætning. Paa Efterretningen om Sverres Komme lagde Sigurd
sig i Skjul ved Svenøer, dengang kaldet Sveinar, og saae Kongen
seile forbi indenfor sig. Denne laae i Havn om Natten, medens
Sigurd imidlertid ilede forbi, overrumplede Birkebenerne i Tønsberg,
dræbte Kongens Halvbroder, og seilede derpaa øster til Viken.
Kongen forfulgte og indhentede ham i Nærheden af det nuværende
Uddevalla, samt hevnede der sine Mænd i Tønsberg (1197).

I en Kamp mod sit sidste og farligste Modparti, Baglerne, der
havde antaget en foregiven Søn af Magnus Erlingssøn til Konge,
ved Thorsberg i Stadsbygden i det Throndhjemske, blev Sverre
slagen. Hans Fiender vare her langt talrigere, og havde meget store
og høie Skibe, medens Kongens kun vare smaae (1198). Ligedan
gik det ham i flere Træfninger, og han lod derfor bygge en Mængde
store Skibe. Da disse vare færdige og udrustede, kom det til en
haard Kamp mod Baglerne paa S trindfjorden (1199), hvori disse
bleve aldeles overvundne, og mistede næsten alle deres Skibe.
Forfulgte af Sverre flyede Baglerne sydefter og til Danmark; ved Lessø
opgav han Jagten, og vendte tilbage. Senere ved Efterretningen
om, at Baglerne atter rustede sig mod ham i Tønsberg, lagde han
ind i Haasteinssund i Sandeherred, gik derfra gjennem
Grindholmar-sund, det nuværende Vrengen, hvorefter han den følgende Dag
angreb og slog Baglerne; nogle af disse forlode deres Skibe ved
Hellesvik i Sandefjord.

Efter Kong Sverres Død (1202) finde vi under de stedse
vedvarende Kampe mellem Birkebener og Bagler for første Gang
Stavern nævnt i Sagaerne. Ogsaa nævnes oftere Horten under Navn
af Løvøerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free