Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4é
Ridderne sit Ry for Mod og Tapperhed, og vare Herrer i
Archi-pelagus.
Det var Soliman den 2den forbeholdt at udføre hvad der
uagtet alle deres Anstrengelser ei var lykkedes hans Forgjængere.
Med en Flaade af 400 Skibe og en Hæf af 200000 Mand,
hvoriblandt 60000 Pionerer, skulde Øen kues. Til Forsvar mod denne
umaadelige Styrke raadede Stormesteren kun over 4500 Mands
Garnison og 600 Riddere. Det tog Tyrkerne tretten Dage at
landsætte sine Tropper og sit Beleiringsmateriel. En af de blodigste
Beleiringer, Historien har at opvise, begyndte nu; 40000 Tyrkere
dræbtes, gjennem Sygdomme mistede de et ligesaastort Antal,
Ridderne gjorde Underværker af Tapperhed, og Solimans Armee
vilde været tilintetgjort, om nogen Undsætning var kommen dem
tilhjælp. Men Alt syntes nu at sammensværge sig mod den tapre
Skare, to Skibe fra Marseille, afsendte med Forraad, bleve
tilbagedrevne af Storm, ligedan gik det et Skib med engelske Riddere
ombord, en Krig var udbrudt mellem Frants I og Carl V, og en
venetiansk Flaade ved Candia vilde ei komme sine betrængte
Troesbrødre tilhjælp. Stormesteren Villiers de L’isle Adam maatte
da indgaae paa en hædrende Capitulation, og forlod med Resten
af sine heltemodige Stridsfæller denne de Christnes af Tyrkerne
saalænge frygtede Formur. Endnu var dog ei Ulykken træt af at
forfølge dem. Storm, Ulykker, ja endog Pesten fulgte deres Fjed
til Malta, der af Keiser Carl V skjænkedes dem som et Fristed,
fra hvilket de atter hævede sig til nogen Glands, og endnu var
en Skræk for Muselmænd og Saracener.
Efter Erobringen af Rhodus forsømtes den tyrkiske Flaade;
mindre Træfninger tilsøes forefaldt vel mellem de Christne og
Tyrkerne, men denne sidste Nation spiller ingen vigtig Rolle før i
Slaget ved Lepanto.
Det vestlige Keiserdømme var ødelagt længe før det Tidspunct,
hvortil Tyrkernes Søkrige have ført os, og kun den lille Republik
Venedig og Johanniterridderne hindrede fremmede Krigerhorder i
at spille Mestere i Middelhavet. Venedigs Flaader overvandt
baade Normanner og Saracener, og Republiken kunde en Tidlang
med Rette ansees som Herskerinde ei alene i dens egne Farvande
men i hele Middelhavet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
