Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Under denne tiltog Genueserne sig atter Herrevældet i det
Sorte Hav, opbragte derfor til Caffa alle venetianske Skibe, som
de antraf der, og vægrede sig ved at udlevere dem.
I den som Følge heraf udbrudte Krig forefaldt flere blodige
Søslag, hvori Genuesernes Admiral Pagano Doria indlagde sig
udødelig Hæder, og forskaffede sit Fædreland en ærefuld Fred,
der dog ei blev af lang Varighed. Paanyt mødes Republikernes
Flaader, og den venetianske Admiral Victor Pisani slaaes 1379 ved
Pola af Lucas Doria, der falder under Slaget; hans Eftermand
Peter Doria, en kjæk men dumdristig Mand vover sig lige til det
tæt ved Venedig liggende Chiozza, som han erobrer. Skyndsomst
udruste nu Venetianerne Alt i Havnen, men Matroserne ville ei
gaae ombord, uden de befales af deres forrige Admiral Pisani, som
var fængslet paa Grund af sit Uheld ved Pola. Denne løslades,
og vinder en fuldstændig Seier, deels ved sin Duelighed, deels ved
Brugen af Kanoner, som her for første Gang anvendtes paa hans
Skibe. Doria falder, og Genueserne maae capitulere. Hermed
ender Genuesernes Magt tilsøes; vel vedligeholdt de endnu en
Tid-lang en Flaade, og førte Krig mod Venedig, men de Træfninger,
som under denne forefaldt, vare kun af ringe Betydenhed.
Desmere var derimod Venetianernes Magt tiltaget. De vare i
Besiddelse af en talrig og velbemandet Flaade, eiede Cypern og
Gandia, de vigtigste Stæder i Levanten, og de 5 største Søstæder
i Neapel; deres blomstrende Handel strakte sig ligefra clet Inderste
af det Sorte Hav til Englands Kyster. De vare nu udelukkende
Herskere paa Havet, og overmodige heraf forøvede de djerve
Sørøverier mod andre handlende Nationer. Men med Portugisernes
Opdagelse af Søveien til Ostindien tog ogsaa Handelen paa disse
Lande en anden Retning, denne rige Handel, som i saa lang Tid havde
fyldt Venetianernes Skatkammere, og sat dem istand til at underholde
saa mægtige Flaader. Med den aftagende Handel sank ogsaa
Venedigs Vælde, det ophørte at være Sømagt, og kun Lidet andet end
de store Minder staaer nu igjen fra fordums Magt og Herlighed.
Efter Constantinopels Kald voxede Tyrkernes Magt til en
saadan Høide, og deres Overmod blev paa Grund af de Seire, deres
Admiraler Barbarossa og Dragut havde tilkjæmpet sig, saa stort,
at de christne Magter af Hensyn til egen Sikkerhed maatte søge
at sætte en Grændse for deres Ærgjærrighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
