Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
imidlertid den engelske Nation, der i en senere Tid skulde hæve
sig til den største Høide i Alt hvad der angik Søvidenskaben.
Englænderne maatte allerede tidligt, paa Grund af sit Lands
Beliggenhed, dets udmærkede Havne, og seilbare Floder, lægge sig
efter Søfart; dog finde vi dem i de ældre Tider stedse kuede af
sine nordlige og mere stridbare Naboer hiinsides Nordsøen. Senere
savne vi for en Tid nøiagtige Efterretninger om dem, uagtet vi
vide, at de i det 14de Aarhundrede have vundet adskillige Fordele
tilsøes over Franskmændene. For at give et Begreb om Stridsmaaden
paa denne Tid, skal anføres det Søslag, som Edvard den o die leverede
mod Franskmændene i 1340 udenfor Sluys paa den flamske Kyst.
PaaVlen Tid, denne Monark vilde gjøre sine Rettigheder til
den franske Krone gjældende, maa den franske Flaade have været
ret betydelig; thi den herjede overalt de engelske Kyster. Den til
Expeditionen udrustede engelske Flaade bestod af 260 Skibe, paa
hvilke Edvard med sin Hær afseilede fra Downs den 23de Juni 1340.
De Franske havde imidlertid faaet Underretning om
Rustningerne fra England, og samlede en Flaade paa 400 Skibe i Havnen
ved Sluys, hvormed de vilde hindre Landgangen. Efterat have
recognosceret Fiendens Flaade, besluttede Edvard sig til at angribe.
Han placerede sine stærkeste Skibe i Fronten, og forsynede
dem, som vare paa Fløiene, med Bueskytter. Saadanne vare ogsaa
paa hvertandet Skib i Linien, og paa hvertandet var Mandskabet
bevæbnet med blanke Vaaben. En anden Linie formeredes til
Reserve, ligeledes forsynet med Bueskytter, og bestemt til efter
Behovet at understøtte eller erstatte, hvor saadant krævedes i Fronten.
I denne Orden nærmede Englænderne sig Havnen ved Sluys,
hvor de fandt den franske Flaade i Slagorden paa 3 Divisioner.
Ved duelige Manøvrer lykkedes det de første at faae Fordelen af
Sol og Vind, og ankommen paa passende Afstand, gav Edvard
Signal til Angreb. Allerede i Begyndelsen forsøgte Normannerne
at gjennembryde den engelske Linie med sit største Skib, Store
Christopher, i Spidsen; dette lykkedes dem dog ikke, de modtoges
med en saadan Hagl af Pile, at Dækkene fyldtes med Døde og
Saarede, og de i Uorden maatte trække sig tilbage Store
Christopher blev tagen, og benyttet mod de Franskes Allierede,
Genu-eserne; kort, Englænderne vandt en glimrende Seier, dog med Tabet
af 4000 Mand, og Intet kunde mere hindre deres Landgang. De
franske Matroser havde kastet sig i Søen heller end at staae
mod de engelske Pile eller at nedhugges; thi ingen Pardon gaves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
